oxidering
Oxidering, (se oxidere), iltning.
Oxidering, (se oxidere), iltning.
Eloxere (R), (se eloxal), give en metallisk overflade en elektrolytisk oxidering; det samme som anodisere.
oxideringen af svovlbrinte (kemoautotrofi). I visse områder med høj forekomst af svovlbrinte findes der muslinger og orme, der lever i symbiose med svovlbrinteoxiderende bakterier, og som derved skaffer sig organisk stof. Nogle af disse dyr er endog så specialiserede, at
oxidering (iltning) af en lang række organiske forbindelser. Eksempelvis reagerer nitratradikalet med en lang række kulbrinter. Det spiller bl.a. en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydningen af dimetylsulfid (CH3SCH3), som udledes fra havet i den forurenede atmosfære, fx den bynære
Oxydering, se oxidering.
oxidering, og endelig påføres et dobbelt lag beskyttelseslak. Sikkerhedsspejle er sammenlimet af to lag glas, hvorved skarpe splinter kan undgås ved brud. Dugfri spejle, som bl.a. benyttes som sidespejle i biler og i badeværelser, opvarmes af strømførende metalbelægninger på bagsiden
oxideringen af dimethylsulfid til svovldioxid, der igen omdannes til svovlsyre. Omsætning i havbunden Havet indeholder store mængder sulfat, dels pga. de store tilførsler, dels fordi sulfat opkoncentreres i havet på grund af fordampning. Næst efter klor er sulfat den almindeligste