ovambo
er et bantufolk i det sydlige Angola og det nordlige Namibia, hvor det er den største etniske gruppe; i alt ca. 1,2 mio. Ovambo ernærer sig traditionelt ved agerbrug og kvægavl.
er et bantufolk i det sydlige Angola og det nordlige Namibia, hvor det er den største etniske gruppe; i alt ca. 1,2 mio. Ovambo ernærer sig traditionelt ved agerbrug og kvægavl.
ovambo fulgt af bakongo i de nordvestlige provinser. Omkring halvdelen af befolkningen er katolikker, og den katolske kirke søgte at mægle i borgerkrigen. Befolkningsvækstens størrelse kendes ikke, men både fødsels- og dødshyppighed er meget høj. Kun et mindretal har adgang
ovambo som den største (47%); andre er kavango (9%), herero (7%), damara (7%) og nama (4%). 6% er hvide, de fleste sydafrikanere og tyskere med baggrund i landets kolonihistorie. Befolkningsvæksten er stor, 2,6% om året, men faldende pga. HIV/AIDS
ovamboer, der var agerbrugere, samt i Central- og Sydnamibia hereroer og namaer, der var hhv. kvæg- og fåreholdere. De namibiske samfund var organiseret i mindre enheder omkring lokale konger eller høvdinge, og der var en høj grad af selvforsyning. Fra
ovambo, der tales af over halvdelen af befolkningen, og herero (ca. 130.000) foruden khoisansprog som nama (ca. 175.000, 1998). Officielt sprog er engelsk, mens afrikaans er det vigtigste lingua franca. Det tidligere kolonisprog tysk er udbredt især hos det hvide
ovambo (eller ambo), som er et bantufolk. Hovedparten af befolkningen bor mod nord ved Cunene, grænseflod til Angola, samt ved wadierne i det tørre slettelandskab. Økonomien knytter sig til kvæghold og hirsedyrkning; ved Cunene er der landbrug med kunstvanding. Fra