otosklerose
Otosklerose, (af gr. ous 'øre', gen. otos, og sklerose), arvelig mellemøresygdom med hørenedsættelse, der skyldes, at stigbøjlen vokser fast.
Otosklerose, (af gr. ous 'øre', gen. otos, og sklerose), arvelig mellemøresygdom med hørenedsættelse, der skyldes, at stigbøjlen vokser fast.
Otosklerose Hos lidt under 1% af befolkningen finder man hørenedsættelse pga. otosklerose. Man kender ikke årsagen til sygdommen, og den har intet med nervesygdommen sklerose at gøre. Otosklerose viser sig ved langsomt fremadskridende hørenedsættelse, som skyldes, at stigbøjlen vokser fast
otosklerose, kronisk betændelse, trommehindeperforation og defekter i de små øreknogler, behandles kirurgisk. Erhvervet hørenedsættelse, lokaliseret i det indre øre, ses eksempelvis efter slag mod hovedet, som støjskade, efter infektion og indtagelse af visse typer af lægemidler. På grundlag af audiometri
otosklerose. Ved operationer pga. kronisk betændelse (fx kolesteatom) er det næsten altid nødvendigt at udbore knoglevævet bag øret (mastoidektomi), idet betændelsen ofte breder sig fra mellemøret til luftcellerne i knoglefremspringet bag øret (processus mastoideus). Bortset fra paracentese foregår alle mellemøreoperationer
otosklerose er hørenedsættelsen sædvanligvis det eneste symptom. Ved sygdomme i det indre øre er høretab, øresusen og svimmelhed karakteristiske symptomer, men som almindelig alderdomsfølge opleves især hørenedsættelse. Ved acusticusneurinomer er der tilsvarende symptomer, men svulstens vækst i høre- og balancenerven