osmoregulering
Osmoregulering, kroppens regulering af væskebalancen ved osmose; se også nyre.
Osmoregulering, kroppens regulering af væskebalancen ved osmose; se også nyre.
(Naturen i Danmark)
Marine, hvirvelløse dyrs kropsvæske har en ion-sammensætning, der grundlæggende er den samme som det omgivende havvands, og hos de fleste arter ændrer blodets saltholdighed sig med omgivelserne, hvis de udsættes for ændrede saltholdigheder (se Saltholdighed). Hos bruskfisk og benfisk
osmoregulering. August Kroghs særlige evner for metodeudvikling bevirkede, at hans eksperimentelle forskning ofte brød med gængse grænser for mulige videnskabelige iagttagelser. Han har i Visual Thinking. An autobiographical note (1938) beskrevet, hvorledes han udviklede et instrument ved i synsbilleder at
osmoregulering, ernæringsbiologi, endokrinologi, vækst og forplantning, opdyrkede områder af den økologiske fysiologi og skrev videnskabshistoriske afhandlinger. Barker Jørgensen, som var elev af August Krogh, skrev disputatsen The Amphibian Water Economy with Special Regard to the Effect of Neurohypophysical Extracts (1950) og
osmoregulering, idet padder kan optage vand gennem huden. Ydermere har huden sansefunktioner, den virker som respirationsorgan og har tre slags pigmentceller. Huden består af to lag, overhud og læderhud. Den yderste del af overhuden er levende hos larver, men hos
osmoregulering. Hos fx mennesket dannes taurin, som oprindelig blev isoleret fra tyregalde, ud fra aminosyren cystein, mens fx katte ikke er i stand til at danne det selv og må have det tilført med kosten. Taurin er i modsætning til
urothel (tidligere kaldet overgangsepithel), som er usædvanlig tæt, selv for vandmolekyler, og som kan bevare sin tæthed under udspiling, fx i blæren. Hos padder foregår der en hormonelt reguleret salt- og vandtransport gennem blæreepithelet som led i disse dyrs osmoregulering.
osmoregulering, kom til at præge tidens opfattelse af zoofysiologien. Ofte blev laboratorieundersøgelser foretaget på dyr fra ekstreme habitater, hvor morfologiske og fysiologiske tilpasninger er fremtrædende. Senere er økologisk fysiologi indført, der i højere grad studerer arternes funktion i og reaktioner
(Naturen i Danmark)
forskellige iltmætninger, og den dødelige iltmætning (grønt område) ved forskellige temperaturer. Ill.: Jørgen Strunge. Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Iltforsyning. Forrige afsnit er Svømmeblære Næste afsnit er Osmoregulering
(Naturen i Danmark)
danske farvande, ændrer torsken ædfærd og foretrækker en lavere temperatur på ca. 9 °C. Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Temperaturregulering. Forrige afsnit er Osmoregulering Næste afsnit er Sansning