orkidé
Orkidéer er en plantefamilie, se orkidéfamilien.
Orkidéer er en plantefamilie, se orkidéfamilien.
orkidéer, som er udbredt i tropiske og subtropiske dele af Asien, Ny Guinea og Australien. Der kendes mere end 80 arter. De er jordboende eller epifytiske orkidéer, hvoraf nogle bliver meget store med meterhøje blomsterstande og store blomster. Flere arter
orkidé. Den bliver som regel kun 3-12 cm høj. Som den eneste danske orkidé har den yngleknopper (bulbiller) på bladene. Ligesom mange tropiske orkidéer har den desuden stængelknold (en pseudobulbe). Hjertelæbe vokser i meget næringsfattige miljøer, ofte mellem tørvemos
orkidéer er der kun udviklet en enkelt støvdrager, og pollenet er kittet sammen til to eller flere støvkøller, pollinier, der vha. et klæbelegeme fæstnes til bestøveren. Hos bl.a. slægterne Cypripedium (fruesko) og Paphiopedilum findes to støvdragere på hver side af
orkidéer al deres pollen i nogle få pollensække (pollinier, pollenkøller), som overføres af insekter, fx fastklæbet på panden. Bier indsamler pollen til deres yngel, mens andre insekter æder pollen. Nogle insekter, fx figenhvepse, parrer sig og lægger æg i blomster
orkidéer fra den tropiske regnskov, citrusarter fra subtroperne, rhododendron fra Himalayas bjerge, liljer og krokus fra Asiens stepper, kaktus, vortemælk og andre sukkulenter fra Amerikas og Afrikas ørkener, udryddelsestruede solsikketræer fra Galapágosøerne, soldug og gøgeurter fra den danske natur, stenbræk
orkidéer med ca. 115 arter i Syd- og Mellemamerika. De op til 15 cm brede blomster i intense farver, ofte lilla og pink, sidder på korte stilke over de kødfulde blade. Det er en populær orkidé, men den er svær
orkidéer. Alle danske orkidéer er fredet. Dyre- og plantearter fredes via bekendtgørelser udstedt af miljøministeren. Eksempler på fredede dyr og planter Dyr Planter vinbjergsnegl (Helix pomatia) hestetunge (Mertensia maritima) snæbel Coregonusoxyrinchus) skjoldbregne (Polystichum aculeatum) hugorm (Vipera berus) vårkobjælde (Pulsatilla vernalis
orkidéer med stivelsesholdige rodknolde, der i blandt andet Tyrkiet anvendes til fremstilling af salep. I de første tre slægter findes arter med mørke pletter på bladene, der kan minde om gøgens fjerdragt. Blomsterne sidder i endestillede, oprette aks, der ofte
inden for de enkimbladede, fx græsser, star, orkidéer og palmer. De kan have forskellig facon; hos orkidéer findes fx stjerne- og hatformede. Hos skavgræs, en art af padderok, er kiselindholdet meget stort, her i form af forkislede cellevægge (se forkisling).