orientalist
Orientalist, (af fr. orientaliste, af orientalisme studiet af Orientens kultur og sprog, af lat.), kender af orientalsk litteratur og sprog (fx arabisk, syrisk, hebraisk).
Orientalist, (af fr. orientaliste, af orientalisme studiet af Orientens kultur og sprog, af lat.), kender af orientalsk litteratur og sprog (fx arabisk, syrisk, hebraisk).
orientalist. I sit sidste leveår var han professor ved Københavns Universitet i indisk-østerlandsk filologi. Sørensens indsats gjaldt især Indiens oldsprog og det indiske epos, jf. afhandlingen Om Sanskrits Stilling i den almindelige Sprogudvikling i Indien (1894) og hans omfattende
orientalist, født i Lüdingworth, Hadeln som søn af en velstående bonde. Carsten Niebuhr uddannede sig først og fremmest i landmåling og matematik. Orientalisten Johann David Michaëlis anbefalede ham til den forskningsekspedition til Yemen (Arabia Felix), som J.D. Michaëlis havde foreslået
orientalist. Anquetil-Duperron var den første, der gjorde europæiske videnskabsmænd fuldt opmærksomme på eksistensen af Avesta, zarathustrismens hellige tekst. Efter studier i Indien 1755-1762 udgav han i tre bind en (ufuldstændig) fransk oversættelse af Avesta. Oversættelsen blev meget fjendtligt
orientalister primært har læst hende som præ-islamisk og hedensk. Al-Khansas digte Al-Khansa komponerede først og fremmest digte inden for genren ritha (elegi) og primært for sine brødre Muawiya og Sakhr. I Balaghat al-nisa (Kvindernes veltalenhed) af
orientalister ved Københavns Universitet i 1500- og 1600-tallet studerede arabisk, og selvom disse i 1700-tallet udgav arabiske tekster på grundlag af håndskrifter, var det først i 1800-tallet, at danske arabiske studier for alvor indledtes. Johannes Østrup var
orientalist, første professor i iransk filologi ved Københavns Universitet 1919-1945. Allerede før embedseksamen i 1900 havde Christensen efter studier hos orientalisterne Edvard Lehmann, M.V. Fausbøll og Johannes Østrup publiceret to arbejder om den klassisk-persiske litteratur. I 1903 kom
orientalist, professor i Breslau 1900, i Königsberg 1903, i Halle 1909, i Berlin 1920 og igen i Breslau 1921. Brockelmann underviste i semitiske, iranske og tyrkiske sprog. Hans første store værk var Lexicon Syriacum (1895), mens hans mest udbredte blev
orientalist, en af sin tids fineste kendere af det middelindiske sprog pali, jf. hans udgave af den buddhistiske håndbog Milinda-panha (1880). Trenckners righoldige leksikalske seddelmateriale er en del af grundlaget for den store paliordbog, påbegyndt af Det Kongelige Danske
orientalist, særlig kendt for udgravningerne af Ugarit i Nordsyrien. Han har desuden deltaget i udgravninger i Frankrig, ved Vounous og Enkomi på Cypern og ved Arslantepe ved Eufrat. Schaeffer blev født i Alsace og han var kryptograf i den tyske