ordklasse
med 11 ordklasser i dansk. Alle sprog synes at have ordklasser, men det er ikke alle sprog, der har de samme ordklasser. Ordklasser er ikke så iøjnefaldende i sprog med ingen eller kun få bøjninger, men viser sig alligevel v
med 11 ordklasser i dansk. Alle sprog synes at have ordklasser, men det er ikke alle sprog, der har de samme ordklasser. Ordklasser er ikke så iøjnefaldende i sprog med ingen eller kun få bøjninger, men viser sig alligevel v
ordklasse, som har en række fælles egenskaber i bøjning, betydning og grammatisk funktion. I Retskrivningsordbogen fra Dansk Sprognævn regnes der med 11 ordklasser i dansk. De 11 ordklasser i dansk Dansk Latinsk Engelsk Fx bindeord konjunktion conjunction og biord adverbium
ordklasse, der betegner mulige referenter, dvs. ting, man kan tale om, enten konkrete ting, fx hus, stol, eller tænkte forhold, fx spøgelse, trylledrik. Syntaktisk fungerer substantiver ofte som subjekt, objekt, prædikativ eller styrelse i en præpositionsforbindelse. Appellativer og proprier Ordklassen
ordklasser, substantiver og verber, og opfattede adjektiverne som en undergruppe af verberne. Romerne samlede derimod adjektiver og substantiver i ordklassen nominer ud fra ligheder i bøjningsmåder. I middelalderen opdeltes ordklasserne i substantiver, verber, adjektiver og ubøjelige småord. Det er ikke
ordklasse med indbyrdes forskellige medlemmer: nu, heldigvis, temmelig, sidelæns er alle adverbier. Ordklassen defineres lettest negativt: I den grammatiske tankegang, hvor substantiver er det mest centrale, som verber og adjektiver lægger sig til, kommer adverbier i 3. position, bl.a. som
ordklasser kaldes leksikalsk nominalisering. Et substantiv afledt fra et verbum kaldes et verbalsubstantiv, og der skelnes mellem nomen actionis og nomen agentis. Et nomen actionis betegner den handling, som udtrykkes af verbet, fx demonstration, læsning, mens et nomen agentis betegner
ordklasse. Ordklassen omfatter personlige, refleksive (tilbagevisende), reciprokke (gensidige), possessive (ejestedord), demonstrative (påpegende), relative (henførende), interrogative (spørgende) og indefinitte (ubestemte) pronominer. Pronominer afgrænses fra andre ordklasser morfologisk, syntaktisk, semantisk og pragmatisk, herunder med en særlig social funktion. Morfologisk og syntaktisk karakteriseres
der har egenskaben, betegnes af substantiver eller pronominer. En for adjektivet særegen bøjning kaldes komparation: sød, sødere, sødest; de bøjede former udtrykker sammenligning snarere end absolut forskel. Læs mere i Den Store Danske ordklasse ordklasser i dansk ord morfologi adverbium
mørke, hundene sorte, eller unikt og derfor bekendt: Månen var oppe. Bestemt artikel bruges undertiden også generisk, dvs. om en hel art: Bogen er truet. Læs mere i Den Store Danske ordklasse ordklasser i dansk bøjning danske bøjningsforhold ord morfologi
ordklasser kan bøjes. Klassen af ubøjelige ord kaldes undertiden partikler. Deklination og konjugation Der er to kategorier af bøjning i dansk: deklination og konjugation. Deklination omfatter køn, tal, kasus (fald), bestemthed og komparation (gradbøjning). Den forekommer ved genstandsbetegnende ord, dvs