optakt
En optakt er en ubetonet rytmisk eller melodisk impuls, der går forud for det første betonede slag i en musikalsk frase. En optakt kan bestå af en enkelt eller en mindre gruppe af noder.
En optakt er en ubetonet rytmisk eller melodisk impuls, der går forud for det første betonede slag i en musikalsk frase. En optakt kan bestå af en enkelt eller en mindre gruppe af noder.
(Danmarkshistorien)
Regeringen skulle væk. Men på hvilken måde? Ønsket og spørgsmålet fik i vinteren 1919-20 næsten karakter af en besættelse for flere og flere i den parlamentariske og udenomsparlamentariske opposition. Helt fra krigens begyndelse havde en mindre kreds omkring den
optakt). Trestavelsesleddene kaldes for trisyllabler. De trisyllabiske vers kan være optaktsfrie (daktyliske): Himlene, | Herre, for|tælle din | ære (3), og de kan have én optakt (amfibrakisk rytme): Langt | højere | bjerge så | vide på | jord (4), eller de kan have dobbeltoptakt
optakt: bedømme og forbryde, den anden med hovedtryk på sidste stavelse: tyveri, ligesom i fransk, hvorfra nedertysk allerede tidligere havde optaget suffikset -eri. Adskillige lån fra latin føjede sig ind i samme mønstre, fx artikel, eksempel, historie og studere med
Optakten til revolutionen Optakten til revolutionen lå i Den Fransk-indianske Krig 1754-1763. Krigen, som bragte kolonister og den britiske regering i tættere kontakt end på noget tidspunkt tidligere, endte med erobringen af Canada. London påbegyndte en reorganisering af
optakt til 2. Verdenskrig Mens forløbet forud for 1. Verdenskrig fortsat er et diskussionsemne i international historieforskning, er ansvarsplaceringen for 2. Verdenskrigs udbrud entydig: Krigen var resultat dels af Tysklands aggressive udenrigspolitik efter 1933, da det nationalsocialistiske parti kom til
Optakten til 2. Verdenskrig Fra 1938 gennemførte Tyskland territoriale udvidelser uden krig. Østrigs indlemmelse, Anschluß, gennemførtes i marts 1938, og efter Münchenaftalen blev de sudeter-tyske områder af Tjekkoslovakiet indlemmet i oktober samme år. I marts 1939 blev resten af
optakt til En flyktning krysser sitt spor (1933, da. 1938), Sandemoses gennembrudsroman med undertitlen "Fortelling om en morders barndom", som indeholder den berømte Jantelov. Bogen er en indtrængende studie i undertrykkelse og både i form og indhold influeret af psykoanalysen
optakten til Pusjkins prosaforfatterskab. I novellekredsen Ivan Petrovitj Belkins fortællinger (1831, på dansk i udgivelse i Russiske noveller, 1860 og 1895, Sælsomme historier, 1942) var kompositionen inspireret af Walter Scott. Men den koncentrerede stil og elegante vekselvirkning mellem skrækromantiske og
optakt til politisk ret kan man se bogen Hvorfor demokrati? (1946), der belyser demokratiet som ramme for etableringen af en socialstat. I slutningen af 1960'erne begyndte Alf Ross på en række strafferetlige arbejder, og kort før sin død færdiggjorde