opportunist
Opportunist, (af fr. opportuniste, af lat.), person, der handler ud fra opportunisme; opportunitetspolitiker.
Opportunist, (af fr. opportuniste, af lat.), person, der handler ud fra opportunisme; opportunitetspolitiker.
Opportunistisk, (se opportunisme se opportunist), vedr. opportunisme; vedr. opportunist.
opportunist, der havde brudt med sine principper af hensyn til sin politiske karriere. Samtidig blev han konfronteret med sit mangeårige forsvar for Sovjetunionen og ikke mindst sin formodede viden om Arne Munch-Petersens skæbne, efter at denne i 1937 var
opportunist, der udnyttede sin viden om arabisk poesi til at få adgang til umayyadernes inderkreds. Mens de traditionelle overleverere som regel reciterede en digters eller en stammes poesi, tenderede al-Rawiya det megalomane. Ifølge hans biografi i Kitab al-aghani
opportunist, der tilfældigt kommer i konflikt med stats- og justitsapparatet. Også i Christoph Heins dramatik er temaet tabuer, fortrængning af fortiden og den intellektuelles rolle i samfundet. I Cromwell (1980), Lassalle (1980), Die wahre Geschichte des Ah Q. (1983) og
opportunister, der dominerede indtil 1893, og de radikale. De var uenige om bl.a. skattepolitik, kolonipolitik og institutionerne, men stod samlet om Jules Ferrys antiklerikale politik, der kom til udtryk i skolelovene 1881-82. Opportunisterne gennemførte 1881-84 også en række
sluttede han sig til Vilhelm. Halifax' politiske virke kendetegnedes i det hele taget af moderation og mellemstandpunkter, og han kaldtes the trimmer 'lemperen, opportunisten'. Sin politiske grundholdning redegjorde han selv for i 1688 i bogen The Character of a Trimmer.
opportunister med de idealistiske kommunister, som regeringen forråder til tyskerne. Store dele af romanens stof er hentet fra samtidige dokumenter. Indimellem kom Skorpionen (1953), der — inspireret af tidens Edderkopsag om sortbørs og korruption — angriber politi, presse, retssystem og administration. Ved
opportunister. Romanen er blevet læst som et tidligt postmoderne værk. Melvilles rejser Arbejdet med The Confidence-Man og de foregående års kunstneriske og økonomiske kampe havde tæret voldsomt på Melville, og i 1856 led han et fysisk og psykisk sammenbrud
fællesnævner for medlemmerne, eftersom der både var tale om reformivrige adelige som La Fayette, opportunister som Barnave og yderligtgående republikanere som Robespierre. Almindeligvis bruges ordet jakobiner om en republikaner, som ønsker en vis social udligning, men med fastholdelse af ejendomsretten.