one ton
ton blev under IOR-reglen brugt til mange forskellige bådtyper: 1/4, 1/2, 3/4, one og two ton. Der blev sejlet VM i alle typerne, og one og two ton-både deltog i Admiral's Cup. Adskillige danske one ton-både
ton blev under IOR-reglen brugt til mange forskellige bådtyper: 1/4, 1/2, 3/4, one og two ton. Der blev sejlet VM i alle typerne, og one og two ton-både deltog i Admiral's Cup. Adskillige danske one ton-både
One Ton Prop (House of Cards) (1969, Museum of Modern Art, New York), hvor fire tunge blyplader kun holdes oprejst ved at balancere mod hinanden. Siden begyndelsen af 1980'erne skabte Richard Serra flere monumentale offentlige skulpturer, fx Tilted Arc
one ton-både, America's Cup-både og Volvo-60-fods-både. I begyndelsen af 1900-t. blev der konkurreret i ens bådtyper, mens de forskellige handicapregler er kommet til senere; den mest kendte er IOR-reglen, International Offshore Rule
Simpleton, (eng.; -ton er udvidet form af one en), enfoldig person.
tone og kraftfulde sene bopstil gjorde ham fra 1962 til en attraktion for pladeselskabet Blue Note, for hvem han deltog på en lang række indspilninger med Kenny Dorham (1924-72), Lee Morgan (1938-72) og Andrew Hill; endvidere var han kapelmester på bl.a. Page One
tone, og den bidske satire fra Berlin blev afløst af overvejende vemodige klange. Alligevel lykkedes det Weill at skabe en række amerikanske evergreens, bl.a. September Song (fra Knickerbocker Holiday, 1938, med tekst af Maxwell Anderson), My Ship (fra Lady in the Dark, 1941, med tekst af Ira Gershwin) og Speak
One (1954, Vild ungdom) og Rebel Without a Cause (1955, Vildt blod) eller de danske Farlig ungdom (1953) og Ung leg (1956); synsvinklen var ofte den liberale, men bekymrede voksnes. Fra slutningen af 1960'erne ændrede synet på autoriteterne sig, og film som American Graffiti (1973, Sidste nat med kliken
One (1992, Én mands styrke) og medvirkede derefter i forskellige teaterstykker og tv-serier, inden han blev placeret længere oppe på rollelisten i fx 1. Verdenskrigs-filmen The Trench (1999) og endelig større produktioner som Lara Croft: Tomb Raider (2001) og Sam Mendes' gangsterdrama The Road to Perdition (2002, Vejen
tone og forfinede sprog ofte gav essayets afrundede form. Hun udgav de bedste i The Common Reader, 1-2 (1925 og 1932); posthumt udkom The Death of the Moth (1942) og Granite and Rainbow (1958). Virginia Woolfs første romaner, The Voyage Out (1915) og Night and Day (1919), var ligefremt
Italiensk, romansk sprog af latinsk oprindelse; tilhører den indoeuropæiske sprogæt. Ved Italiens samling i 1861 blev italiensk landets officielle sprog; det er desuden officielt sprog i San Marino og i Vatikanstaten. I Schweiz er italiensk, der tales af 8,3