omkringsædig
Omkringsædig, om blomst, hvis bloster og støvblade (støvdragere) udspringer fra randen af blomsterbunden, der kan være udformet som en skål eller krukke omkring frugtknuden.
Omkringsædig, om blomst, hvis bloster og støvblade (støvdragere) udspringer fra randen af blomsterbunden, der kan være udformet som en skål eller krukke omkring frugtknuden.
omkringsædig, perigyn. Blomsterbundsdannelsen betegnes da underbægeret; den danner et yderste "bæger" omkring frugtbladene. Er underbægeret vokset helt fast til frugtbladenes ydre, så man ikke kan adskille disse to lag uden at bryde celler itu, benævnes blomsten oversædig, epigyn. Sammenvoksninger Såvel
eller flerårige urter med sylformede blade. Blomsterne, der sidder i tætte nøgler, er omkringsædige, grønlige, meget små og uden kronblade. Frugten er en lille nød med et frø. I Danmark forekommer tre arter på sandede, tørre områder med åben vegetation.
omkringsædige og forsynet med en bikrone (corona), der kan være opdelt i flere kranse, og en androgynofor, dvs. et forlænget aksestykke, der hæver støvbærerne og frugtknuden over underbægeret. Frugten er et bær eller en kapsel. Den største slægt er Passiflora
Perigyn, (gr. peri- + -gyn), omkringsædig.
omkringsædig, og frugten er et hyben, dannet af blomsterbunden, der krukkeformet lukker sig om de nøddeagtige småfrugter. I Danmark findes ca. ti vildtvoksende arter, hvoraf de fleste hører til hunderosegruppen, Rosa canina coll, og er almindelige på skrænter og overdrev
omkringsædige, hvide eller violette og sidder i aks. Frugten revner ved modenhed, således at det enlige, blå, kødede frø blottes. Visse arter, fx japansk slangeskæg (Ophiopogon japonicus) og sort slangeskæg (O. planiscapus), dyrkes som stue- og haveplanter. Japansk slangeskæg dyrkes
omkringsædige, oftest femtallige, har ti eller fem støvblade og to frugtblade, som er delvis sammenvoksede, men har to frie grifler. Frugten er en torummet kapsel med få til mange frø. I Danmark findes milturt og stenbræk, mens en del andre
omkringsædige blomst omslutter frugtbladene. På skålens rand fæstnes blosterblade og støvblade. I en oversædig blomst er underbægeret helt fastvokset til frugtbladene. Underbægeret kan være den udvidede blomsterbund, men kan også være dannet ved sammenvoksning af basis af bæger-, kron- og