oldkirkelige symboler
Oldkirkelige symboler, se den apostolske trosbekendelse, den athanasianske trosbekendelse og den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse.
Oldkirkelige symboler, se den apostolske trosbekendelse, den athanasianske trosbekendelse og den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse.
symboler, de tre oldkirkelige symboler (den apostolske trosbekendelse, den athanasianske trosbekendelse og den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse). Betegnelsen er anvendt første gang i Konkordiebogens latinske version fra 1584, men økumenisk er imidlertid vildledende, idet ingen af dem er anerkendt af kirken
oldkirken tolkede denne ørn som symbol for Johannes og hans evangelium (se evangelist). I græsk og romersk mytologi optræder ørnen som attribut til eller symbol for Zeus/Jupiter. Inden for heraldikken er ørnen et hyppigt anvendt våbendyr. I andre sammenhænge ses
Symbolet var således det adgangsgivende led til en højere orden. I denne tankegang forbandt en nyplatonisk metafysik sig med en religiøs-kultisk praksis, hvor kultgenstanden formidler kontakt til guddommelige kræfter. Siden oldkirken har den kristne kirkes bekendelsesskrifter heddet symboler. Symbol
oldkirken afholdt sine første økumeniske konciler, som gjorde krav på universel gyldighed. Efterhånden fik ordet udelukkende kirkelig betydning, således at oikoumene betegnede den universelle kirke; fra reformationstiden blev de oldkirkelige trosbekendelser karakteriseret som såkaldt økumeniske symboler. Det økumeniske patriarkat i
specielt bælte, cingulum. En alba bæres af katolske gejstlige over deres daglige tøj, når de udøver en liturgisk funktion, men kan også anvendes af lægfolk. Den er videreudviklet af oldkirkens hvide dåbskjortel; den hvide farve er et symbol på renhed.
symbol for deres evangelier, og hyppigt ses de siddende ved en pult eller et bord i færd med at forfatte deres skrifter. Efter at oldkirken havde tolket de fire livsvæsner fra Ezekiels Bog, 1,10 og Johannes' Åbenbaring, 4,7 som
symboler (se trosbekendelser). Den rummer en sammenfatning af læregrundlaget fra apostlene og oldkirken, og i den forstand kan man sige, at den indholdsmæssigt har sin rod i den tidligste kristne periode. Grundtvig mente tilmed, at den i sin foreliggende form
symboler, inden for kristendommen kirkeligt autoriserede, forpligtende sammenfatninger af et kirkesamfunds tro. I oldkirkens første århundreder var den kristne læres vigtigste punkter sammenfattet i en trosregel. Den afløstes fra 300-t. af normative sammendrag af den kristne tro, dvs. egentlige
en katolsk bodsdag, der stammer fra oldkirken. Ved katolske messer på askeonsdag strør præsten indviet aske på de troendes hoveder som tegn på bodfærdighed; aske er et gammelt religiøst symbol på bod. Læs mere i Den Store Danske bod aske