odyssé
Odyssé, (af gr. Odysseia, af Odysseus), homers heltedigt om Odysseus' rejser.
Odyssé, (af gr. Odysseia, af Odysseus), homers heltedigt om Odysseus' rejser.
Odysséen var stykket sammen til. I England havde Robert Wood allerede 1767 offentliggjort en bog med den programmatiske titel An Essay on the Original Genius and Writings of Homer, der er inspireret bl.a. af rejser i de græske områder. Udgravningen
Odyssé, 1984). Hans personlige "brutal-barokke" fortællestil, som årene dog har afdæmpet og raffineret, karakteriseres ved et provokerende billedsprog og en ekstrem brug af slang. De senere bøger søger stadig dybere i afmystificeringen af Portugals nyere historie, med O Manual
odyssé i et mytisk homerisk univers befolket med personer på jagt efter identitet i en forandret verden. Giorgos Seferis' gæld til angelsaksisk modernisme er her tydelig, men den mere universelt eksistentielle søgen i Strofe får nu en græsk fortolkning. De
Odysséen om, mens kong Agamemnons skæbnesvangre hjemkomst gav materiale til adskillige græske tragedier, herunder Aischylos’ trilogi Orestien, Sofokles’ Elektra og Euripides’ Ifigenia i Aulis. Iliadens handling “Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Akilleus”. Sådan lyder første vers af Iliaden i
Odysséen på repertoiret i 2002, iscenesat af Neumeier selv s.m. Lloyd Riggins. Neumeier samlede sin fascination af danseren Vaslav Nijinskij i balletten Nijinskij (2000, gæstespil på Det Kgl. Teater 2002) og i Den lille Havfrue, som 2005 var Neumeiers og
Odyssé til at beskrive udfordringer ved ægteskabet som begreb. To år inden sin død udgav Glück sin første kortroman, Marigold and Rose (2021), som følger de spæde tvillingepiger Marigold og Rose. Denne historie fortsætter mange af Glücks tidligere tematikker, men
som latinsk poesi. Otto Steen Due opnåede bred anerkendelse for sine danske oversættelser af de klassiske heksameterdigte Ovids Metamorfoser (1989), Vergils Aeneide (1996), Homers Iliade (1999) og Homers Odyssé (2001) og modtog bl.a. Otto Gelsted-prisen (2003) for sin indsats.
odyssé gennem den skriftlige afroamerikanske fortælletradition, er spækket med referencer til sort folklore og musik. Men inspirationen til at benytte folkekulturen kom fra T.S. Eliot og James Joyce, og de folkelige elementer optræder inden for rammerne af en modernistisk, vestlig
men blev navnlig kendt for den særprægede roman med den mystificerende titel Horcynus Orca (1975). Dette store, fabulerende værk placerede D'Arrigo stærkt i 1970'ernes italienske litteraturdebat. Romanen er en moderne myte, en slags odyssé, der anslår dystre undergangstoner.