odont.
Odont., odontologiæ, i tandlægevidenskab (fx cand.odont.).
Odont., odontologiæ, i tandlægevidenskab (fx cand.odont.).
-Odont, (af gr. odon, odontos tand), -tand (fx mastodont).
Odont-, se odonto-.
Dicynodont, (af gr. di- + kyn- af kyon hund + -odont af odon, odontos tand), et forhistorisk krybdyr med store hugtænder.
Difyodont, (af gr. di- + fyein frembringe + -odont), inden for zoologi som skifter tænder; det modsatte af monofyodont.
-Dont, se -odont.
Dysodontiasis, (gr. dys- + odont- + -iasis), vanskeligt tandfrembrud.
Glyptodon, (af gr. glypto- + -odont (pga. dyrets riflede tænder)), skjolddyr; et uddødt kæmpebæltedyr, som har levet i Syd- og Mellemamerika.
Heterodont, (gr. hetero- + -odont), inden for zoologi med forskellige for-, hjørne- og kindtænder; det modsatte af homodont.
Homodont, (af gr. homo- + -odont), inden for zoologi med ensartede tænder i hele munden; det modsatte af heterodont.