oblik kasus
Oblik kasus er inden for grammatik en egentlig kasus, dvs. en kasus eller bøjningsform, der ikke er nominativ, i dansk fx ham og dem over for nominativ han og de. Læs mere i Den Store Danske kasus
Oblik kasus er inden for grammatik en egentlig kasus, dvs. en kasus eller bøjningsform, der ikke er nominativ, i dansk fx ham og dem over for nominativ han og de. Læs mere i Den Store Danske kasus
kasus: direkte, oblik og vokativ. Nogle adjektiver har kongruensbøjning i køn, tal og kasus, mens andre er ubøjelige. Pronominer har tre kasus: direkte, oblik og objektkasus; genitiv udtrykkes ved possessive adjektiver eller som ved substantiver ved tilføjelse til oblik kasus
kasus skelner de fleste sprog mellem en direkte kasus, der bruges om subjekt og direkte objekt, når dette sidste ikke betegner en person, og en oblik kasus, der kombineret med postpositioner udtrykker direkte objekt om personer, indirekte objekt og øvrige
oblik kasus). Til disse sprog hører fx engelsk, dansk, norsk og svensk, men de nordiske sprog færøsk og islandsk er derimod kasussprog, der har bibeholdt de fire kasus (nominativ, akkusativ, genitiv, dativ) fra nordgermansk, også i substantivernes bøjning. Sprog med
kasus. Sådanne trekasussystemer findes ikke kun i nogle indoeuropæiske sprog som fx nygræsk og dansk, som i pronominer skelner mellem disse tre kasus, jf. han og ham over for hans, men også i klassisk arabisk. Et specielt reduceret system finder man i oldfransk, som kun skelner nominativ fra oblik
oblik, der svarer til de øvrige latinske kasus, jf. oldfr. nominativ li reis — oblik le rei 'kongen'. I moderne fransk har substantiverne i det skrevne sprog bevaret en talbøjning med pluralis på -s, der som hovedregel kun er hørbart ved