oblik
Oblik, (af lat. obliquus), skæv; skrå; på tværs.
Oblik, (af lat. obliquus), skæv; skrå; på tværs.
oblik og vokativ. Nogle adjektiver har kongruensbøjning i køn, tal og kasus, mens andre er ubøjelige. Pronominer har tre kasus: direkte, oblik og objektkasus; genitiv udtrykkes ved possessive adjektiver eller som ved substantiver ved tilføjelse til oblik kasus af en
Oblik kasus er inden for grammatik en egentlig kasus, dvs. en kasus eller bøjningsform, der ikke er nominativ, i dansk fx ham og dem over for nominativ han og de. Læs mere i Den Store Danske kasus
oblik, der svarer til de øvrige latinske kasus, jf. oldfr. nominativ li reis — oblik le rei 'kongen'. I moderne fransk har substantiverne i det skrevne sprog bevaret en talbøjning med pluralis på -s, der som hovedregel kun er hørbart ved
oblik kasus, der kombineret med postpositioner udtrykker direkte objekt om personer, indirekte objekt og øvrige grammatiske relationer, som i old- og middelindoarisk blev udtrykt ved kasus. Verbalsystemet er overvejende regelmæssigt opbygget, og de fleste former dannes analytisk ved omskrivning med
oblik, der er kasus for alle andre funktioner end subjektet. De finsk-ugriske sprog har veludbyggede kasussystemer, som bortset fra de grammatiske kasusformer nominativ, akkusativ, partitiv og genitiv grundlæggende udtrykker lokale relationer, fx i finsk de lokale relationer sammen med
oblik kasus). Til disse sprog hører fx engelsk, dansk, norsk og svensk, men de nordiske sprog færøsk og islandsk er derimod kasussprog, der har bibeholdt de fire kasus (nominativ, akkusativ, genitiv, dativ) fra nordgermansk, også i substantivernes bøjning. Sprog med