obligatio
var i romerretten en forpligtelse til at erlægge en ydelse til en anden, som har et retsbeskyttet krav på ydelsen i form af en actio. Læs mere i Den Store Danske obligationsret
var i romerretten en forpligtelse til at erlægge en ydelse til en anden, som har et retsbeskyttet krav på ydelsen i form af en actio. Læs mere i Den Store Danske obligationsret
Impossibilium nulla est obligatio, se umulighed.
Obligatio naturalis er en forpligtelse, som ikke kan gennemtvinges, men i visse tilfælde alligevel kan være forbundet med retsvirkninger. Et eksempel er spillegæld, som ifølge Danske Lov 5-14-55 fra år 1683 ikke kan kræves betalt ad rettens vej
Obligatio perpetuatur er en formueretlig regel om, at den part, der er skyld i en forsinkelse, bærer risikoen for, at ydelsen hændeligt går til grunde, uanset om han eller hun har nogen skyld deri. Læs mere i Den Store Danske
også for hændelig skade på tingen. Dette gælder også i tilfælde, hvor en person har fået betroet en andens ting til opbevaring e.l. og bevidst opbevarer eller benytter tingen anderledes end tilladt. Læs mere i Den Store Danske obligatio perpetuatur
skyldig bliver". Det betyder, at taberen ikke er forpligtet til at betale spillegæld. En sådan gæld antages derimod at rumme en obligatio naturalis, dvs. moralsk forpligtelse, og det indebærer, at taberen ikke kan forlange tilbagebetaling af spillegæld, der er betalt.
til at gøre det umulige (impossibilium nulla est obligatio). Men hvis det kan bebrejdes den forpligtede, at opfyldelse af forpligtelsen ikke blev mulig, vil forpligtelsen undertiden blive afløst af en forpligtelse til at betale erstatning for det herved opståede tab.