nytteplanter
er ikke entydige, idet planter nogle gange dyrkes for at være til nytte, mens de samme planter andre gange er til pryd eller helt uønskede, hvor de gror. Et bøgetræ plantes fx både som nytteplante i skoven og som prydp
er ikke entydige, idet planter nogle gange dyrkes for at være til nytte, mens de samme planter andre gange er til pryd eller helt uønskede, hvor de gror. Et bøgetræ plantes fx både som nytteplante i skoven og som prydp
nytteplanter er også giftige. Giften kan sidde i hele planten eller i dele af den, og nogle giftstoffer nedbrydes, hvis de fx bliver opvarmet. Eksempler på giftplanter En række spiselige nytteplanter indeholder plantegifte: Flere arter af bønne (Phaseolus) indeholder lektiner
nytteplanter, hvorfra de har forvildet sig. Eksempelvis er almindelig agave (Agave americana) i dag en iøjnefaldende del af Middelhavslandenes flora. Udseende Bladene er kødfulde, meget stive og fiberholdige. Blomstringen finder først sted efter mange år; på få uger dannes den
nytteplanter som mango og banan. Det globale antal flagermusarter er 1.399, men vi kender kun føden for 905 arter. Omkring 70 % af disse æder især insekter, 22 % æder især frugt, og 8 % (71 arter) æder især nektar, pollen og andre
nytteplanter, der lagrer den stivelse, de danner ved fotosyntesen, i underjordiske stængelknolde eller opsvulmede rødder. Eksempler på knoldplanter I Danmark kendes bl.a. sukkerroe, rødbede og kartoffel, mens maniok, batat og yams er vidt udbredt i troperne. Anvendelse Knoldplanters høje stivelsesindhold
nytteplanter er kulturplanter, der dyrkes til forskellige anvendelser: spiseplanter, foderplanter, tekniske planter, lægeplanter og nydelsesplanter. De fleste prydplanter er kulturplanter, idet de dyrkes for deres udseende. De har ofte gennemgået nogle forandringer, der giver dem fx større blomster eller andre
nytteplanter pga. olieindholdet, enten som spiseplanter eller tekniske planter. Spiseplanter Olie fra planter (vegetabilske olier) presses til spiseolier, fx fra bomuldsfrø, hørfrø, jordnødder, kokosnøddefrø (kopra), majs, oliepalmefrø og -frugter, oliven, sesamfrø, sojabønner, solsikkefrø og vindruekerner. Palmeolie udvindes af frugtkødet og
Nytteplanter Palmer omfatter mange økonomisk vigtige nytteplanter, blandt andet daddelpalme (Phoenix dactylifera), kokospalme (Cocos nucifera) og oliepalme (Elaeis guineensis); blandt lokalbefolkningen i tropernes regnskove er palmer den mest benyttede plantegruppe og anvendes til konstruktion af huse og til fremstilling af
nytteplanter med særlig højt indhold af stivelse. Stivelsen, der er dannet ved fotosyntesen, kan enten findes lagret i stængler, frugter, underjordiske stængelknolde eller opsvulmede rødder. Eksempler på stivelsesplanter Stivelse i stængler sagopalme (slægten Metroxylon, især Metroxylon sagu) Stivelse i frugter
nytteplanter. Driftsformen bygger på en traditionel praksis, der i moderniseret form har fået særlig anvendelse i troperne. Den kan modvirke erosion og udvaskning samt forbedre jordens vandhusholdning, men trævæksten kan påføre markafgrøderne konkurrence. Undertiden medtages under agerskovbrug flyttemarksbruget, hvori man