nytårsfest
Nytårsfest, de riter, der i de fleste kulturer findes i forbindelse med overgangen til et nyt år; herunder udrenses det gamle års "synder", og verden fornyes symbolsk.
Nytårsfest, de riter, der i de fleste kulturer findes i forbindelse med overgangen til et nyt år; herunder udrenses det gamle års "synder", og verden fornyes symbolsk.
Nytårsfester verden over I de fleste kulturer er nytår en af årets vigtigste fester. Den jødiske nytårsfest (løvhyttefest, rosh ha-shanah) kan slet og ret kaldes "festen". I nytårsfester ses det overgangsrituelle tydeligt; formålet er at forny verden: Det gamle
nytårsfest, fx for Marduk i Babylon. Akitu-festen bestod i en procession fra gudens tempel til akitu-fest-huset, der lå uden for byen. Her fandt et kultdrama og et festmåltid sted. Læs mere i Den Store Danske Babylonien (religion
nytårsfest i 1942 den danske sociallovgivning for at være formynderisk og han opfordrede danskerne til at stræbe mod selvhjulpenhed og opofrelse for fædrelandet. Han havde i samme forbindelse også nogle kritiske bemærkninger om folkestyret. Hans søn Mærsk McKinney Møller kom
nytårsfest, hvor alle tings plads i verdensordenen blev stadfæstet endnu en gang. Kongen måtte rituelt stå til regnskab over for Marduk for sin forvaltning af Babylon, og "skæbnerne" blev fastsat for det nye år. "Skæbnerne" er et centralt begreb i
af fx et spisebord ved festlige lejligheder. Som oftest benyttes blomster, plantedele som grene, bær og mos, stearinlys eller andre dekorative ting. Ved nytårsfester indgår særlig bordpynt som ryslere og bordbomber. Læs mere i Den Store Danske bord borddækning nytår
nytårsfesten, akitu, ved forårsjævndøgn. Året måtte genskabes, hvorfor Marduk, den højeste gud, på ny måtte kæmpe med Tiamat, urhavets herskerinde, af hvis flækkede krop han skabte himmel og jord, dramatisk fremført med skabelsesmyten, Enuma elisj ('dengang, da foroven'). Også kongen
nytårsfesten hos oldtidens sumerere og babyloniere, hvor kongens rituelle samleje med en præstinde eller med en udvalgt kvinde af folket tjente til at sikre det nye års frugtbarhed. Hvor livets tilblivelse ses som hieros gamos mellem Himmel og Jord, følges
nytårsfesten, Purulli-festen, kæmper vejrguden mod Illujanka og besejrer den til sidst. Myten genfindes i den ugaritiske myte om kampen mellem Baal og dragen Lotan, i Jahves kamp mod dragen Livjatan i Es. 27, 1, i græske forestillinger om dragen
Inara, hittitisk gudinde, datter af vejrguden, som hun hjælper med at undertvinge dragen ved nytårsfesten.