nymåne
nymåne ses den aftagende Måne som en smal segl i øst lige før solopgang. Et par dage efter nymåne ses den tiltagende Måne som en smal segl i vest lige efter solnedgang. I tiden mellem nymåne og fuldmåne er Mån
nymåne ses den aftagende Måne som en smal segl i øst lige før solopgang. Et par dage efter nymåne ses den tiltagende Måne som en smal segl i vest lige efter solnedgang. I tiden mellem nymåne og fuldmåne er Mån
nymåne er jordskinnet på måneskiven synligt som et svagt askegråt lys henover Månens mørke side. Jordskin ses bedst ved nymåne Jordskinnet kan især ses ved nymåne, fordi Jorden da, set fra Månen, oplyses mest af Solen. Formentlig var renæssancekunstneren og
nymåner i året beregnes, idet der i gennemsnit forløber 29,53 døgn mellem to nymåner. Tidspunkter for nymåne beregnet ved epakt og gyldental afviger en smule fra de nøjagtige tidspunkter. Den første kendte brug af epakt fandt sted i 200-t
nymåne til nymåne) på 29,53 dage. Samtidig hælder Månens baneplan 5,2° i forhold til ekliptika, som er Jordens baneplan omkring Solen. Den opstigende og den nedstigende knude De to punkter, hvor Månen bevæger sig op gennem ekliptika eller
nymåne; og er en del af fladen belyst, er Månen aftagende, hvis fasen er på vej mod nymåne, eller tiltagende, hvis fasen er på vej mod fuldmåne. Tidsrummet mellem to nymåner, den synodiske periode, varierer pga. Månens og Jordens excentriske
nymånen. De observerede formørkelser og desuden seks karakteristiske tidsintervaller imellem Solens og Månens op- eller nedgang i dagene omkring opposition (fuldmåne) og konjunktion (nymåne). Disse intervaller er lette at observere, men er teoretisk set meget komplicerede størrelser, der ikke alene
nymåne til nymåne. Selvom egypterne tidligt må have erkendt, at måneåret var ude af trit med solåret med ca. 11 dage, kender man intet forsøg på at kombinere de to og skabe en såkaldt luni-solar-kalender før det 30. Dynasti
nymåne og den næste (en synodisk måned) er der 29 dage, 12 timer, 44 min og 2,9 s. Mellem et forårsjævndøgn og det næste (et tropisk år) er der 365 dage, 5 timer, 48 min og 46 s. Det
nymåne til den næste, idet gr. synodos ('samgang, møde') angiver, at Månen slår følge med Solen. Den sideriske måned (27 d 7 h 43 min) er tidsrummet, fra Månen passerer en fiksstjerne, til den passerer den samme stjerne igen. Denne
nymåne til nymåne er der gennemsnitlig lidt mere end 291/2 dag. Derfor må længden af en måne-måned være skiftevis 29 (hul måned) og 30 dage (fuld måned), med en ekstra 30-dages måned med regelmæssige mellemrum. Da 12 sådanne