nummerering
Nummerering, (se nummer), det at nummerere.
Nummerering, (se nummer), det at nummerere.
nummerering af alle funktioner man vælger, er det muligt at definere en funktion, der ikke kan være med i nummereringen. For en konkret nummerering af funktioner ser man på den funktion, der for tallet n som værdi har 1 plus
nummerering af bladene (ikke siderne) i et håndskrift eller en bog. Det enkelte blads for- og bagside betegnes som henholdsvis (af latin) recto- og verso-siden. Foliering blev anvendt i middelalderen og i bogtrykkets tidlige tid, men erstattedes omkring år
K. er en henvisning til nummereringen i Ralph Kirkpatricks fortegnelse over Domenico Scarlattis sonater, indeholdt i forfatterens monografi over komponisten (1953, revideret 1968). Nummereringen erstatter den ældre Longo-nummerering (citeret som L). Læs mere i Den Store Danske klassisk musik
nummerering findes derfor ingen Johannes 20. 4I 1200-tallet læste man i det pavelige kancelli navnene på de to paver med navnet Marinus som Martinus; derfor antog Simon de Brie i 1281 navnet Martin 4. i stedet for Martin 2. Nummereringen
nummerering let. Mest udbredt er fortløbende nummerering med probanden (udgangspersonen) som nr. 1, faderen som nr. 2, moderen nr. 3 etc. At "have sine 16 (32, 64 etc.) aner" betyder i adelsgenealogien, at samtlige en persons aner i 4. (5., 6. etc
nummerering af anerne. Et andet tidligere mere udbredt system var den såkaldte anebrøk. Pga. regelmæssigheden kan stamrækken aflæses af nummeret. It-teknikken har åbnet for nye nummererings- og kombinationsmuligheder, som uden tvivl vil udvikle sig videre, og programmer som Brother
L er en henvisning til nummereringen i Alessandro Longos tematiske fortegnelse over Domenico Scarlattis sonater (1937). Den er siden blevet afløst af R. Kirkpatricks nummerering (citeret som K.). Læs mere i Den Store Danske klassisk musik
nummerering af etagerne som Danmark. Ordene stue i betydningen'stueplan' og sal har imidlertid også deres særlige forklaringer og udspring på dansk. Stuen Stuen var et helt nyt boligelement, der kom til Danmark i 1000-1100-tallet fra Sydtyskland, hvor
nummerering af reagensglas i professor Sigurd Orla-Jensens forskningslaboratorium på Polytekniske Læreanstalt med bogstaver og tal. Kulturen i glas A38 viste sig at være bedst og blev valgt til kommercielt brug. Den centrale mælkesyrebakterie A38 indeholder udover almindelige tykmælksbakterier også