nuancering
Nuancering, (se nuance), det at nuancere.
Nuancering, (se nuance), det at nuancere.
nye frankoniske mensuralnotation, opkaldt efter Franco af Köln, opererede med faste værdier for de enkelte node- og pausetegn. Den rytmiske nuancering betød også brug af mindre nodeværdier og blev i slutningen af perioden videreudviklet af komponisten Pierre de la Croix.
Digte 1803 Blankverset er med sine frit skiftende udgange, frie pauseforhold, rige muligheder for metrisk vægtforskydning (således korjamber, se versfod) og diverse rytmiske nuanceringer et meget smidigt og mundret versemål. Derfor er det blevet næsten enerådende i nyere tids versificerede dramatik.
og bredeste opmærksomhed vakte Bruno Ganz' fremstilling af Adolf Hitler i Oliver Hirschbiegels (f. 1957) Der Untergang (2004), hvor hans præcise tilegnelse af Hitlers diktion og mimik aldrig skyggede for den psykologiske nuancering af rollen. Læs mere om tysk film.
nuanceringer forbundet med en modsvarende forkærlighed for at "sovse" billedets farver ind i en brunlig helhedstone, galleritone. Isolerede forsøg på at bryde denne dekadence forekom. Mest bemærkelsesværdig er den såkaldte "nybarokke" strømning, der fandt sin betydeligste udøver i Carl Bloch
nuancering og komplekse musikalske strukturer fulgte en specialisering, der gradvis har placeret dirigenten i den centrale rolle, han indtager i vore dages musikliv. De fleste orkesterdirigenter betjener sig af en taktstok holdt i højre hånd. Med den angives først og
nuancering af ens oplevelsesverden og dermed en større righoldighed i oplevelsen. Den opfattelse, at der findes sandheder, som kan indses, men som ikke kan begrundes pr. fornuft eller sansning, og som ikke kan beskrives, har spillet en stor rolle i
individuelle nuancer i menneskets gangart, fx kan man ofte kende en person blot på lyden af dennes skridt. Gangen er et virkningsfuldt kropssprogligt udtryksmiddel, og sproget rummer talrige nuanceringer til beskrivelse af et menneskes gangart (slæbende, tøvende, beslutsom, stoltserende osv.).
nuancering af ordforrådet i takt med, at det romerske samfund indgik i den internationale hellenistiske fælleskultur, og der foregik samtidig en fonetisk udvikling, som ikke kom til udtryk i skriftsprogets ortografi. Gennem hele oldtiden fandtes der andre sproglige lag end
erne er der sket en nuancering, idet det specielt har vist sig, at liberalisering af finansielle bevægelser ikke virker uden veludviklede nationale og internationale institutioner, som ved regeldannelse, overvågen og formulering af national politik forsøger at påvirke de ustabile markedskræfter.