nordlys
Nordlys kaldes også aurora borealis og er et lysfænomen i de arktiske egne på den nordlige halvkugle. Se nordlys og sydlys.
Nordlys kaldes også aurora borealis og er et lysfænomen i de arktiske egne på den nordlige halvkugle. Se nordlys og sydlys.
Nordlys og sydlys, aurora borealis og aurora australis, er et lysfænomen i atmosfæren, som især optræder i de polare egne. Nordlysets dannelse Lyset dannes i højder mellem 90 km og 300 km, når energirige protoner og især elektroner rammer atmosfærens
den geostationære bane, har udgangspunkt i de områder på Jorden, hvor forekomsten af nordlys er hyppigst. GEOS-1 kom pga. en raketfejl op i en forkert bane, men gav dog sammen med observationer fra GEOS-2 ny viden om nordlys.
Sydlys kaldes også aurora australis og er det samme fænomen som nordlys – blot på den sydlige halvkugle. Læs mere i Den Store Danske nordlys
i excentrisk bane fra 1000 til 3500 km højde. Formålet var at studere ionosfæren og magnetosfæren over nordlysområdet. Instrumenterne målte nordlyspartikler, radiostråling fra nordlys, og med ionosonder målte man elektrontætheden i forskellige afstande under satellitten. Alouetteserien fortsattes i ISIS-programmet.
nordlys) eller anden elektromagnetisk stråling, der kan trænge igennem Jordens atmosfære, eller de kan studeres ved hjælp af udstyr, der opsendes med balloner, raketter eller rumfartøjer. På Jorden er atomare kollisioner betydningsfulde inden for mange grene af naturvidenskab og teknologi
geofysiske fænomener, herunder temperatur, tryk, magnetisme og optiske forhold. Han beskrev bl.a. nordlys og det nordlige Norges gamle strandlinjer som vidnesbyrd om Skandinaviens hævning. Hans teoretiske beregninger over krystallernes indre strukturer (Bravais-gitre) fik vidtrækkende betydning for krystallografiens videre udvikling.
Aurora australis er det latinske ord for sydlys, se nordlys og sydlys.
Aurora borealis er det latinske navn for nordlys.
Boreallys, se nordlys.