nonchalant
Nonchalant, (fr., af non ikke + en afledning af chaloir bryde sig om, af lat. calere interessere sig for), skødesløs på en overlegen måde.
Nonchalant, (fr., af non ikke + en afledning af chaloir bryde sig om, af lat. calere interessere sig for), skødesløs på en overlegen måde.
nonchalant og dekadent sangforedrag, ekstremt dyrket på Take No Prisoners (1978) og helstøbt på fx The Blue Mask (1982) og New York (1989). Som guitarist spillede han enkelt, men effektivt. Hans interesse for støjmusik kom især til udtryk med dobbelt
(Trap Danmark)
nonchalant blandt erobrede faner og krigsudstyr foran en sort obelisk. Blandt kirkens øvrige gravminder er to epitafier udført af Johannes Wiedewelt, det ene fra 1783 over garver Niels Kønsberg og hustru, det andet fra 1798 og med portrætmedaljon over genealog
(Dansk Biografisk Leksikon)
nonchalante væsen og hans skrappe forretningsmetoder der dog ikke udelukkede en rundhåndet gavmildhed, når det gjaldt offentlige formål som havde hans sympati. I sit hjem i Kbh. og i villaen Stokkerup ved Øresund førte han stort hus med fyrstelig gæstfrihed
(Dansk Biografisk Leksikon)
nonchalant form. Hans afhængighed af fransk kunst (Toulouse-Lautrec, Manet, Renoir) er åbenbar; væsentligst får han dog fat på impressionismens delikateste stoflige virkninger som han fører ud i det let pudderduftende raffinement (grå og rosa pasteltoner henfejet på groft, mørkt
(Dansk Biografisk Leksikon)
nonchalant, han var aristokratisk i sin fremtræden og med en stilfærdig humor til hverdagsbrug. Men det dækkede over en ildhu i spørgsmål af social, politisk og faglig art, og han var yderliggående i sine standpunkter. Den milde mand var ubøjelig
(Dansk Biografisk Leksikon)
nonchalant noblesse", der passede godt til det "mindre velsoignerede grå hår om den høje, skaldede pande", til den "romerske næse" og de "spillende blå øjne" (A. Thorsøe). Alligevel opfattede S. mere og mere undervisningen som en trykkende byrde og beklagede
(Dansk Biografisk Leksikon)
nonchalant og respektløs, ofte noget bidsk facon og af en undergrund af lune der kunne være næsten drengeagtigt. Hans naturlige hang til mistrøstighed, til at lade sig hæmme af betænkeligheder både af subjektiv og objektiv art, afbalanceredes af hans evne
(Dansk litteraturs historie)
nonchalant, tilbagelænet syn på tilværelsen, som man mener at betragte under evighedens synsvinkel. Man har overskud til at erklære alting „satans ligegyldigt. Noget saa satans!“ Den overlegenhed kræver et socialt sikkerhedsnet, som Kirsten mangler. Hun er sig sin beskedne baggrund
(Dansk litteraturs historie)
nonchalant drysset ud over aviser og tidsskrifter. Først efter en snes år fik han ordnet teksterne til en samlet udgivelse, Løv (1915). Heri er debutbogens lyse forårsdigte og forventninger om forløsende elskov afløst af mørkere efterårsmotiver og en uddybet følelse