nilgås
Nilgåsen er en gåselignende andefugl, der regnes til gravænderne og gravgæssenes gruppe. Nilgåsen er ca. 70 cm lang med en vægt på 1,5-2 kg. Den har en karakteristisk broget fjerdragt med en mørk plet på bugen og mørkebrun
Nilgåsen er en gåselignende andefugl, der regnes til gravænderne og gravgæssenes gruppe. Nilgåsen er ca. 70 cm lang med en vægt på 1,5-2 kg. Den har en karakteristisk broget fjerdragt med en mørk plet på bugen og mørkebrun
af iriserende fjer i vingen, men det dannes af armdækfjerene og ikke, som det tilsvarende spejl hos svømmeænder, af armsvingfjerene. Til gravgæssene hører også nilgåsen (Alopochen aegyptiaca), der ofte holdes i fugleparker. Læs mere i Den Store Danske andefugle ænder
kæmpepileurt og rød hestehov, mens de invasive dyrearter repræsenteres af fx amerikansk mink, mårhund, bisamrotte, vaskebjørn, amerikansk skarveand, nilgås, kinesisk uldhåndskrabbe og iberisk skovsnegl ("dræbersnegl"). Eksterne links Om invasive arter hos Miljøstyrelsen De aktuelle og konkrete invasive arter hos Miljøstyrelsen
nilgås 242 blishøne 5.123 skovsneppe 44.833 dobbeltbekkasin 10.159 krage 61.521 husskade 17.042 råge 73.586 i alt 1.884.341 Kilde: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Jagttegn og jagtret I Danmark skal man løse jagttegn, før det er tilladt
nilgås. Jagttiderne fastsættes af Miljøministeren ofte efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet. Der holdes løbende øje med bestandsudvikling for de vilde dyrearter, og jagttiderne kan således ændres løbende alt efter om en art er i tilbagegang eller fremgang. Nogle gange fjernes jagttiden
(Trap Danmark)
nilgås er en regelmæssig trækgæst og ynglede ved søen i både 2003 og 2004. Desuden lægger en del andefugle som skeand, pibeand, gråand og troldand vejen forbi i træktiden. Hvinand og stor skallesluger raster ofte på søen om vinteren sammen
(Symbolleksikon)
nilgåsen skaber af verden, idet den lægger det verdensæg, som solen blev udruget af. I Selma Lagerlöfs eventyrbog Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige, 1906-07, ser Nils på magisk vis hele Sverige ved at sidde i en vildgases fjer
(Symbolleksikon)
nilgåsens kosmiske æg. I hinduismen blev Brahma udklækket af verdensægget, der blev lagt af en fugl på urvandene, og æggets to dele dannede himlen og Jorden. Med en smuk metafor kalder Snorre i sin Edda det kosmiske vand, som dagligt