nidus
Nidus betyder rede. Ordet kommer fra latin.
Nidus betyder rede. Ordet kommer fra latin.
Fugleredebregnen er en epifytisk bregne i slægten radeløv. Den er udbredt fra Malesien til det nordlige og nordøstlige Queensland i Australien. De kransstillede, nærmest voksagtige, grønne blade opsamler løv, som nedbrydes til humus, hvorfra bregnen optager næring via små rødder
er en art i orkidéslægten Neottia (fliglæbe) der omfatter ca. 65 arter af jordboende orkidéer. Rederod mangler helt løvblade og ernæres gennem svampemycelier, der danner en særlig slags mykorrhiza i rødderne. De 15-30 cm høje skud bærer ca. 10
cordata) og rederod (N. nidus-avis). Ægbladet fliglæbe er den meste almindelige. Den har to 5-10 cm lange, ægformede blade midt på stængelen og er ikke sjælden som skovbundsplante i muldrige løvskove. Læs mere i Den Store Danske orkidéfamilien
Niche, (fr., vist af nicher 'bygge rede', afledt af lat. nidus 'rede'), buet eller kantet fordybning i væg eller mur, evt. anvendt til placering af skulptur, prydgenstande e.l.
nidus 'rede'), inden for økonomi et lille marked, hvis størrelse eller adgangsforhold i øvrigt yder virksomheden en beskyttelse over for større konkurrenter. Nichevirksomheden udvikler færdigheder i nær overensstemmelse med de særlige vilkår, der gælder på det pågældende marked, og positionen
Nidologi, (lat. nidus rede + gr. -logi), læren om fuglereder.
Nidulere, (af lat. nidus rede), bygge rede.
nidus-avis). Visse arter, bl.a. de danske, er jordboende, hyppigt med stængelknolde, rhizomer, eller rodknolde, men et stort antal er epifytter på træer i tropeskove. De epifytiske arter, der er udsat for udtørring, har ofte mere eller mindre læderagtige blade
arter i slægten er populære i stuer og væksthuse, fx fugleredebregne (Asplenium nidus), der i naturen samler kompost i de store tragtformede bladrosetter, og gulerodsbregne (A. bulbiferum), hvis findelte løv danner mange yngleskud. Læs mere i Den Store Danske bregner