nganasan
Nganasan er et uralsk sprog, som tales af ca. 500 personer på Tajmyrhalvøen i det norligste Rusland. Nganasanere er den nordligste etniske gruppe i Eurasien. Læs mere i Den Store Danske samojediske sprog
Nganasan er et uralsk sprog, som tales af ca. 500 personer på Tajmyrhalvøen i det norligste Rusland. Nganasanere er den nordligste etniske gruppe i Eurasien. Læs mere i Den Store Danske samojediske sprog
nganasaner og entser, som kun udgør 24% af befolkningen, bor spredt i det vældige landområde og er fortsat overvejende beskæftiget med rensdyravl. Den største by i området, Norilsk, hørte ikke ind under Dolgano-Nenetsien, men administreres direkte fra Moskva. I
nganasan og enetsisk ikke tales af over 2000 hver. Kaukasiske sprog Bortset fra georgisk, der tales af ca. 130.000 i Dagestan, tales de kaukasiske sprog i Rusland kun inden for føderationens grænser; se tekstramme til kaukasiske sprog. Palæosibiriske sprog Disse
Rusland: nentser (jurak-samojeder), selkuper (ostjak-samojeder), nganasaner (tajmir-samojeder) og entser (jenisej-samojeder). Disse folk lever af rensdyravl, fiskeri og jagt. Mange blev russificerede i løbet af 1900-tallet. Læs mere i Den Store Danske samojediske sprog Sibiriens folkeslag
nganasan eller tavgi-samojedisk, mens den sydsamojediske gren omfatter selkup eller ostjak-samojedisk, som tales af ca. 1500, samt de uddøde sajanske sprog. Sproglige træk En lydlige, morfologiske og syntaktiske træk er fælles karakteristika for de samojediske sprog bortset fra
Nganasan eller tavgi-samojedisk tales af ca. 500 ud af en etnisk gruppe på ca. 1300 på Tajmyrhalvøen i Nordsibirien. Sydsamojediske sprog Selkup eller ostjak-samojedisk tales af ca. 1500 på den Vestsibiriske slette mellem floderne Ob og Jenisej. Sajanske