antipsykotika
Antipsykotika har siden 1999 været betegnelsen for særlige psykosehæmmende lægemidler, der tidligere blev benævnt neuroleptika, se psykofarmaka (Antipsykotika).
Antipsykotika har siden 1999 været betegnelsen for særlige psykosehæmmende lægemidler, der tidligere blev benævnt neuroleptika, se psykofarmaka (Antipsykotika).
er særlige psykofarmaka, der siden 1999 har været betegnet antipsykotika.
neuroleptika, eller man kan ophøre uden medicin ("kold tyrker", amerikansk "cold turkey" efter den ledsagende kolde huds lighed med kalkunskind). I alle tilfælde kræver ophør af misbruget en intensiv professionel psykosocial støtte og plan. I de senere år er vedligeholdelsesbehandling
som jalousiforrykthed, som medfører, at patienten helt urealistisk mener sig bedraget af sin partner. Tilstanden kan fortsætte i længere tid efter ophør med alkohol, men forværres altid ved fornyet indtagelse. Lidelsen kan behandles med angstdæmpende lægemidler eller neuroleptika, se psykofarmaka.
udvikling, eller psykosen er direkte udløst af amfetamin. Her vil en snigende sygdomsudvikling med tydelige tegn på autisme tale for en skizofren grundlidelse. Amfetaminpsykose behandles med neuroleptika. Ophør med misbruget er afgørende for at hindre genopblussen eller forværring af psykosen.
forekomme ved mani, svær depression og ved skizofreni. Behandlingen hviler på fastlæggelse af årsagen. Alment behandles med beroligende lægemidler af stesolid-typen eller neuroleptika. Udsigten til helbredelse afhænger af årsagen. De psykologisk udløste tilfælde varer i reglen kun få dage.
neuroleptika kan der ses ufrivillige, rykvise hurtige eller langsomme bevægelser (dyskinesi, fx chorea, atetose og dystoni). Bevægelsesforstyrrelser med manglende evne til at sammensætte bevægelse (koordinationsforstyrrelser, ataksi) kan ses ved sygdomme, som rammer lillehjernen eller nervebanerne for følesansens ubevidste registrering af
neuroleptika (se psykofarmaka), med litium i form af litiumcarbonat eller -citrat, eller med lægemidler mod epilepsi (antiepileptika, fx karbamazepin). Foruden behandling under en sygdomsfase kan behandlingen gives forebyggende gennem et til flere år, evt. livslangt. Indførelse af behandling med psykofarmaka
eller stærke emotionelle reaktioner herpå, specielt hos umodne personer. De fleste tilfælde optræder dog som et led i stemningssygdom (maniodepressiv psykose). Behandlingen afhænger af årsagen og kan omfatte psykofarmaka (antidepressive lægemidler eller neuroleptika), ved alvorligere tilfælde elektrochok. Se også fødselsdepression.
neuroleptika, som virker ind på funktionen af signalstofferne mellem nervecellerne; især monoaminer som serotonin, adrenalin og dopamin kan virke ind på stemningsleje, angst og aggressioner. Store nervebaner, der rummer disse monoaminer, ender i den grå hjernebark, og man må formode