neurofysiolog
Neurofysiolog, (gr. neuro- + fysiolog), specialist i neurofysiologi.
Neurofysiolog, (gr. neuro- + fysiolog), specialist i neurofysiologi.
neurofysiolog John Carew Eccles. Sammen med Huxley fandt han frem til, hvorledes nerveimpulser (aktionspotentialer) opstår i og ledes af nerveceller, idet de to forskere undersøgte ændringerne i ionkoncentrationerne langs cellemembranen, hvilket skaber en spændingsforskel, et såkaldt membranpotential. Hodgkin var uddannet
neurofysiolog John Carew Eccles. Huxley var 1941-1960 tilknyttet Trinity College, Cambridge, og blev i 1960 professor ved University College, London. Andrew F. Huxley var sønnesøn af naturforskeren Thomas Henry Huxley, og han var halvbror til biologen Julian S. Huxley
David Hunter Hubel, 27.2.1926-22.9.2013, amerikansk neurofysiolog, fra 1965 professor ved Harvard Medical School. Hubel kortlagde sammen med Torsten Wiesel hjernens bearbejdning af synsinformationerne fra nethinden. De modtog i 1981 nobelprisen i fysiologi/medicin sammen med Roger Wolcott Sperry.
svenske neurofysiolog David H. Ingvar (1924-2000) indførte Erik Skinhøj i 1960'erne nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder til bestemmelse af hjernens blodgennemstrømning. Under besættelsen stiftede han modstandsorganisationen De Danske Studenter, som han ledede 1941-1945. Læs mere i Den Store Danske nuklearmedicin
neurofysiolog, professor i Canberra 1951-1966, derefter virksom i USA. Sammen med briterne Alan Lloyd Hodgkin og Andrew F. Huxley modtog han i 1963 nobelprisen i medicin og fysiologi for undersøgelser af de signalstoffer (bl.a. acetylcholin) og de kemiske reaktioner
neurofysiolog, professor ved Washington University 1910-46. Erlanger og Herbert S. Gasser modtog i 1944 nobelprisen i medicin for deres undersøgelser af signaloverførsel i nervetråde; de havde bl.a. fundet, at tykke nerver har højere ledningshastighed end tynde. Begge var pionerer
neurofysiolog og psykolog, professor ved bl.a. Harvard University og præsident for den amerikanske psykologforening. Lashley samarbejdede som ung med grundlæggeren af behaviorismen, John B. Watson, om at udforske betingede reflekser hos mennesker. Men hans studier af, hvordan hjernelæsioner påvirker rotters
neurofysiolog, professor i fysiologi i Helsingfors 1937-40 og fra 1946 professor i neurofysiologi ved Karolinska instituttet. Granit undersøgte nethindens bearbejdning af informationer om form, bevægelse og farve samt synsnervens transmission af informationer til højere hjernecentre. For dette arbejde modtog
han, at venstre hjernehalvdel navnlig varetager analytiske og sproglige funktioner, mens højre hjernehalvdels funktion bl.a. har at gøre med rumlig orientering og følelser. Sammen med de amerikanske neurofysiologer D.H. Hubel og T.S. Wiesel modtog han i 1981 nobelprisen i fysiologi/medicin.