neofunktionalisme
Neofunktionalisme, se integrationsteorier.
Neofunktionalisme, se integrationsteorier.
neofunktionalismen Andre som f.eks. professor i statskundskab, Leon Lindberg (1932), begyndte at analysere, hvad forudsætningerne var for neofunktionalismen. Haas havde ifølge Lindberg opereret i et vakuum, hvor loyalitetsskiftet skete nærmest uden videre. Lindberg pegede i stedet på, at det forudsatte
neofunktionalismen er spill over, det forhold, at integration på ét sektorområde (måske) vil medføre integration på et andet. Neofunktionalismen blev den mest indflydelsesrige integrationsretning i den tidlige fase af den europæiske integrationsproces. Det var en neofunktionalistisk tankegang, der lå bag
Neofunktionalisme og intergovernmentalisme Integrationsteorien kan bidrage til studiet af lobbyismen. Især inden for neofunktionalismen spiller lobbyismen en stor rolle. Haas forudsiger allerede med sin bog 'Uniting Europe' fra 1957, hvordan EU på sigt ville opleve en opblomstring af lobbyisme på
ophavsmand til Monnet-metoden, når det drejer sig om europæisk integration. Den indebærer, at man først integrerer tekniske områder som f.eks. landbrugsstøtte og industrielle standarder. Dette "spiller over" i integration på andre mere politisk betonede områder. Se EU og neofunktionalismen.
i 1966, som i en række år sikrede EU's medlemsstater, at de kunne nedlægge forslag mod forslag, som var i modstrid med deres vitale interesser. Luxembourg-kompromisset gælder ikke længere. Se også EU og neofunktionalismen. Se også Luxembourg-forlig.
Strauß, kaldte ham ”den sidste preusser” i tysk politik på grund af den store følelse af pligt, der gik som en rød tråd gennem Walter Hallsteins liv. Han døde som ungkarl. Læs mere i Den Store Danske EU og neofunktionalismen