nefritis
Nefritis, (af gr. nephros 'nyre' og -itis), d.s.s. nyrebetændelse.
Nefritis, (af gr. nephros 'nyre' og -itis), d.s.s. nyrebetændelse.
er et græsk-latinsk suffiks, der bruges i medicinsk sprog til angivelse af betændelsestilstand, fx appendicitis 'blindtarmsbetændelse', af appendix 'vedhæng', og nefritis 'nyrebetændelse', af græsk nephros 'nyre'.
Nefritisk, (se nefritis), vedr. nyrerne; nyre-; lidende af nyresygdom.
nefritis, nyresygdom, der skyldes nyrernes immunologiske reaktion på en infektion andetsteds i legemet. I modsætning hertil står nyrebækkenbetændelse (se urinvejsinfektion), der inkluderer infektioner med mikroorganismer, som har ramt nyrebækkenet og derfra bredt sig til selve nyrevævet samt infektion af nyrevævet
nefritis (skrumpenyre), som viser sig ved vægttab, øget tørst og hyppig urinering. Også nyrebetændelse forekommer hos husdyr, bl.a. i forbindelse med autoimmunitet. Hos kvæg og svin ses nyrebækkenbetændelse, pyelonefritis, der skyldes infektion via urin- og fødselsvejen. Hos kvæg er årsagen
Perinefritis, (gr. peri- + nefritis), betændelse omkring nyren.
Pyelonefritis, (af gr. pyelos 'kar, bækken' og nefritis), nyrebækkenbetændelse, se urinvejsinfektioner.
Pyonefritis, (gr. pyo- + nefritis), nyrebetændelse med materiedannelse.