navneform
Navneform er en dansk grammatisk betegnelse for infinitiv.
Navneform er en dansk grammatisk betegnelse for infinitiv.
navneform, Navnemåde er en dansk grammatisk betegnelse for infinitiv.
Efraim Syreren var en af østkirkens betydeligste digtere. Han var modstander af arianerne, og da den kristne gnostiker Bardesanes vandt mange for sig med sine digte, begyndte Efraim som modtræk at digte kristelige hymner, der fik stor udbredelse. Gennem Efraim
Infinitiv er en verbalform, der er uden bøjning i tid, måde og person, fx (at) spise. Infinitiv kan bruges med substantivers funktion: som subjekt og subjektsprædikativ, fx at spise er at leve, som objekt, fx han elskede at læse, og
navneform), i aktiv fx opkræve, føle, tage, i passiv opkræves, føles, tages. Endelserne -er og -es reduceres til -r og -s efter tryksvagt -e samt efter de trykstærke vokaler e, o, æ, ø, å, fx se — ser/ses — så/sås
navneformer er det ofte muligt at tolke navnet, dvs. at identificere dets bestanddele og fastlægge dets oprindelige betydning. Formen Smørhem i en kilde fra 1085 giver eksempelvis grundlag for at identificere -um i Smørum som en udvikling af efterleddet -hēm
var en trojansk prins. Aineias er den græske navneform af Æneas. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – litteratur Grækenland i oldtiden – religion mytologi
Basilius, latiniseret navneform for Basilios den Store, græsk oldkristen biskop.
er den franske filosof René Descartes' latiniserede navneform.
Celsus, den latinske navneform af Kelsos, 100-t. e.Kr., græsk filosof af antikristen observans.