nautisk
Nautisk betyder 'som har at gøre med søfart'.
Nautisk betyder 'som har at gøre med søfart'.
Nautisk astronomi, (1. ord via fr. nautique fra gr. nautikos 'vedr. skib, søfart', af naus 'skib'), sfærisk astronomi, den del af astronomien, der beskriver himmellegemernes tilsyneladende positioner og bevægelser betragtet fra Jorden, som tænkes stillestående i himmelkuglens centrum. Ved navigation
Nautiske almanakker, tabeller over de ved udregningen af astronomiske stedlinjer anvendte himmellegemers deklination, timevinkel og op- og nedgangstider givet for hver time i året. I tilknyttede hjælpetabeller kan værdierne findes for hvert sekund. Oplysningerne gives for Solen, Månen, Mars, Venus
Nautiske tabeller, geometriske og sfæriske tabeller benyttet ved navigationsberegninger, bl.a. trekanttabel, voksende breddetabeller, logaritmer, trigonometriske værdier, kimingafstand, Solens halvdiameter, himmellegemernes amplitude, refraktion og kulminationssekunder. Tabellerne findes ofte samlet i en håndbog for navigatører. Andre nautiske tabeller indeholder oplysninger om tidevandsudregninger
Nautisk mil, se sømil.
nautiske almanakker, som fremkom i forbindelse med længere havgående skibsfart, skatteregistrering, brandtaksationer og folketællinger. Den britiske matematiker og ingeniør Charles Babbage arbejdede allerede i begyndelsen af 1800-t. med idéen om at mekanisere og evt. automatisere beregningsarbejde. Han beskæftigede sig
nautiske almanakker. Store søfarende nationer som England, Spanien, USA mfl. oprettede endog flådeobservatorier, fx Royal Greenwich Observatory ved London, Real Instituto y Observatorio de la Armade ved Cádiz i Spanien og U.S. Naval Observatory i Washington, D.C. Danmarks indsats inden
i 60 buesekunder. En breddegrad deles i 60 bueminutter, hvilket medfører, at \(1′=1852\) meter, jf. nautisk mil (sømil). Ifølge international standard bør enheden decimalinddeles, således at \(0\),\(1^\circ= 6'\) og dermed fx. \(10\text{,}80^\circ= 10^\circ48′\).
Daviskvadrant, Back staff, nautisk astronomisk instrument af hårdt træ til måling af Solens højde over kimingen, opfundet ca. 1594 af den engelske navigatør og opdagelsesrejsende John Davis. Daviskvadranten var populær længe efter opfindelsen af spejlinstrumenterne i midten af 1700-t.
Flitsbue, nautisk vinkelmålingsinstrument til måling af Solens højde eller zenitdistance opfundet omkring 1620 af englænderen Edmund Gunter (1581-1626) og udformet i hårdt træ. Kaldes også en armbrøst. Se også flitsbue (våben).