nauplius
Nauplius, (af gr. nauplios 'skaldyr'), larvetype hos krebsdyr.
Nauplius, (af gr. nauplios 'skaldyr'), larvetype hos krebsdyr.
nauplius-larven, har en oftest afrundet krop med pandeøje og tre par børstebærende svømmelemmer: de to par antenner og kindbakkerne. En nauplius findes hos de fleste småkrebs samt lyskrebs og de penæide rejer. Hos decapoder er første stadium zoëa-larven
Nauplius Zoea Mysis Postlarvae (PL). Nauplius klarer sig med blommesækken, medens Zoea og Mysis fodres med nauplier af saltsørejer (Artemia spp.), inden de tilvænnes tørfoder. Disse tre stadier svømmer frit rundt i vandet, hvorefter de søger ned mod bunden som
nauplius) af primitivere krebsdyr bogstavelig talt kun er et svømmende hoved med tre lemmebærende led; de øvrige tilføjes ved senere hudskifter. Evolution I 1950'erne indledtes under førerskab af den britiske zoolog Sidnie Manton en kraftig opposition mod den traditionelle
Nauplie, (lat. nauplius, af gr. nauplios skaldyr), inden for zoologi første larvestadium hos krebsene.
nauplius med et par horn fortil. Sidste stadium inden fasthæftning er en cyprislarve med toklappet skal. Rankefødderne ansås for en slags muslinger indtil 1830, da de efter opdagelsen af naupliuslarven erkendtes som krebsdyr. Skalbærende rankefødder (Thoracica) omfatter langhalse og rurer
nauplius uden bagkrop og med ét øje. De mindre former er oceaniske, mens de større, de penæide rejer (Penaeoidea) overvejende lever kystnært i varme have. Mange af dem udnyttes kommercielt. Caridea – de egentlige rejer Caridea har bladede gæller og begynder
nauplius-larver (se krebsdyr). Af de i alt ca. 8300 arter huser Danmark over 50 arter i ferskvand og ca. 500 i havet. Fritlevende copepoder, vandlopper Hoved og bryst er som regel tydeligt afsat fra den smallere bagkrop. Skjold og