nationalsprog
Nationalsprog er et sprog, der har status af officielt sprog i en nation. Ordet anvendes undertiden synonymt med rigssprog og standardsprog.
Nationalsprog er et sprog, der har status af officielt sprog i en nation. Ordet anvendes undertiden synonymt med rigssprog og standardsprog.
nationalsprog Fire af de nordiske sprog er nationalsprog i hhv. Island, Norge, Sverige og Danmark; på Færøerne er hovedsproget færøsk, men dansk kan som i Grønland anvendes i alle offentlige forhold. Uden for Sverige er svensk modersmål for knap 300.000 (2004) i
Nationalsproget Nationalsproget som bærer af et lands identitet og historie træder frem, når landet er eller oplever sig som truet udefra, og nye nationer lægger ofte stor vægt på at opbygge deres eget sprog; på samme måde beskytter truede sprog
nationalsproget og engelsk. I flere af de tidligere østbloklande (fx Polen og Letland) udformes strenge, protektionistiske regler til beskyttelse af nationalsproget. Frankrigs officielle sprogpolitik har ændret sig radikalt; nu arbejdes der ikke blot for en standardisering af rigssproget, men også
nationalsproget spansk; dog har Brasilien, Guyana, Fransk Guyana og Surinam hhv. portugisisk, engelsk, fransk og nederlandsk som nationalsprog. I en række lande er nogle af de indianske sprog også nationalsprog. Læs mere om sprog i Sydamerika. Sundhedsforhold Sygdomsmønsteret er bl.a
nationalsproget spansk; dog har Brasilien, Guyana, Fransk Guyana og Surinam hhv. portugisisk, engelsk, fransk og nederlandsk som nationalsprog. I en række lande er nogle af de indianske sprog også nationalsprog, fx guaraní i Paraguay og quechua i Peru. Desuden findes
Nationalsprogenes rolle De forskellige nationalsprog blev genstand for undersøgelser, og man opstillede hypoteser om sprogenes historie. Fusionen af den kristne tradition og antikken gav latin, græsk og hebraisk en særstilling, men rundt om i Europa forsøgte sprogforskere at passe deres
nationalsprog i hhv. Indonesien og Malaysia, er i vid udstrækning baseret på et forenklet handelssprog, basar malajisk, der fungerede som lingua franca i området. De fleste austronesiske skriftsprog er først blevet udviklet i 1800- og 1900-tallet og skrives med
nationalsprog er tillige EU's officielle sprog og arbejdssprog i henhold til Rådets forordning nr. 1. Oprindelig (1958) var der fire sprog: fransk, italiensk, nederlandsk og tysk; dertil kom siden dansk og engelsk (1973), græsk (1981), portugisisk og spansk (1986), finsk
nationalsprogene, der jo først forstås gennem erfaring, og som derfor skulle kunne erstatte latin og nationalsprogene til videnskabelig kommunikation. John Wilkins foregriber dermed senere lignende forsøg, som fx esperanto, og har også med sit sprogs sindrige grammatik kunnet inspirere senere