næringsfrihed
Næringsfrihed, se erhvervsfrihed.
Næringsfrihed, se erhvervsfrihed.
næringsfrihed, er en fri adgang til at forsøge sig på markedet ved udbud af varer eller tjenester. Princippet om erhvervsfrihed blev allerede proklameret i Junigrundloven af 1849, hvorefter "Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke
var en af den liberale oppositions ledende mænd og en selvbevidst forkæmper for almuens interesser. Danielsson talte for afskaffelse af jordskatterne finansieret gennem sparsommelighed i statshusholdningen, for næringsfrihed, for et forbedret skolevæsen samt med tiden for forfatningsreformer i demokratisk retning.
næringsfrihedens gennemførelse i 1857 sank de ned i glemselens mørke, men lavstanken fik på ny aktualitet i form af arbejdsgiverforeninger i slutningen af 1800-t., da de første fagforeninger blev dannet. I takt med at fagbevægelsen voksede i styrke og
Næringsfrihedsloven af 1857 oprettedes stadig flere sukkervarefabrikker i København og de større provinsbyer, og fremstillingen fik industriel karakter. Af ældre bolsjetyper kan nævnes altheabolsjer med smag af læge-stokrose, maltbolsjer med maltekstrakt og kongen af Danmark-bolsjer med smag af
næringsfrihed for by og land. Bondebevægelsens ledere, der hidtil havde været loyale over for kongemagten, sluttede til gengæld op bag de liberales krav om en konstitution. Bondevennernes Selskab fik betydelig tilslutning med en fordobling af medlemstallet fra 3000 i 1846 til
virkede for den yderste sparsommelighed i statshusholdningen, for næringsfrihed, for folkeskolevæsenet samt for en ændret fordeling af værnepligts- og skattebyrderne til gavn for bondebefolkningen. Da spørgsmålet om toldbeskyttelse i 1888 splittede hans parti, tilsluttede han sig det frihandelsvenlige Gamla lantmannapartiet.
næringsfrihed og ansvaret for de slesvigske krige 1848-51 og 1864 spillede de en stor rolle (se Casinomøderne, Martsministeriet, Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Londonkonferencen 1864). De nationalliberale var ikke organiseret som parti, men bestod overvejende af akademisk uddannede embedsmænd; deraf
frimestre så man blandt andet friskustere, det vil sige skomagere, fribagere og fribryggere. Talmæssigt blev frimesterordningen kun af betydning i København. Den faldt bort ved Næringsfrihedsloven af 1857, der trådte i kraft 1862. Læs mere i Den Store Danske lav
opløstes de gejstligt prægede gilder, og deres formuer blev inddraget, mens gilder med faglige og selskabelige opgaver fortsatte, fx købmandsgilderne, indtil næringsfriheden indførtes 1862. Enkelte gilder er fortsat efter dette tidspunkt i foreningsform. Læs mere i Den Store Danske lav