mytologisk
Mytologisk, (se mytologi), vedr. mytologi.
Mytologisk, (se mytologi), vedr. mytologi.
Mytologiske fremstillinger I mytologiske fremstillinger gengives Athenas fødsel, hvor hun springer fuldt bevæbnet ud af Zeus' hoved. Desuden ses hun sammen med andre guder og helte, især Herakles, i scener fra den trojanske sagnkreds samt i fremstillinger af kampen mellem
mytologiske, psykologiske, filosofiske og naturvidenskabelige dimensioner. Således gør den meget personlige versfortælling Knivkastarens kvinna (1990, da. s.å.) brug af den sumeriske myte om moder- og frugtbarhedsgudinden Ishtars nedstigning til underverdenen. Et højdepunkt nåede Kerstin Ekman 1993 med romanen Händelser
mytologiske tekster under kategorien ”litteratur”, hvis vi forstår denne som et socialt fænomen, der kan give os anledning til undren og refleksion over den menneskelige eksistens’ tilbagevendende problemstillinger. Hertil kommer dog en yderligere vanskelighed, som er, at de præcolumbianske kulturer
mytologiske beretninger, som af de troende normalt opfattes som sande beretninger. Strukturelt kan der opstilles tre grundlæggende kategorier: Kosmologi er læren om det ordnede univers, om hvordan verden blev skabt (kosmogoni; se også begyndelse), hvordan den ser ud (kosmografi), hvilke
Mytologiske emner spiller en central rolle i al antik poesi, og digtere som Kallimachos og Ovid forvandlede den tørre mytologiske håndbog til sublim poesi i store digtcykler. Den antikke mytologiske håndbog fik utallige efterkommere i Europa, og genren har dannet
mytologiske hentydninger og med brug af lovprisende tilnavne til guddommen, fx ’menneskers herskerinde,’ ’den største af guderne,’ ’livets begyndelse’, ’fjernskytten’, ’hærskarers herre.’ Ikke sjældent munder en hymne ud i en bøn om fortsat velsignelse eller et løfte om fortsat dyrkelse
mytologiske billeder Parnasset (ca. 1497) og Dydens triumf (ca. 1502, begge nu i Louvre). Andrea Mantegna anses for at have indført den grafiske teknik i Italien. Han var den første, der så kobberstikkets og raderingens tonale muligheder og udførte en
mytologiske farver af Antikrists kamp mod den sande messias (Johannes' Åbenbaring, 12,18-13,10). Antikrist udgår altså fra Satan, men er ikke identisk med denne. Som en parallelfigur til Kristus forsynes Antikrist med Kristuslignende træk; han er fx dødeligt
mytologiske landskab. Enkelte lyrikere, inspireret af ældre modernister som Ole Sarvig og Jørgen Gustava Brandt, genoptog salmeformen, der har været en af dansk litteraturs hovedhjørnestene, men stort set har ligget brak siden Grundtvig. En ny religiøsitet dannede sammen med tidens