myriapode
Myriapode, (gr. myria- + pus, podos fod), tusindben.
Myriapode, (gr. myria- + pus, podos fod), tusindben.
myriapoder og hexapoder. Både Mandibulatas, krebsdyrs, Ateloceratas og Myriapodas monofyli er dog usikker, og fra 1990'erne diskuteres flere alternative fylogenier, som alle kan støttes med såvel morfologiske som molekylære karakterer. Leddyrenes nærmeste nulevende slægtninge er formentlig bjørnedyr og fløjlsdyr
dette. Ligeledes er det tvivlsomt, om skolopendrene er de øvrige myriapoders nærmeste slægtninge. De uddøde arthropleurider, som levede i Devon og Karbon og kunne blive over 1 m lange, regnes ofte til myriapoderne. Læs mere i Den Store Danske leddyr
myriapoder, som udgør deres egen klasse inden for leddyrene. De har et par trådformede antenner, det forreste par kropslemmer er omdannet til giftkroge, og de har 15-191 par ben. Der kendes knap 3.000 arter, heraf 32 i Danmark. Inddeling
myriapoder, som udgør deres egen klasse inden for leddyrene. Der kendes ca. 10.000 arter af tusindben, heraf 43 fra Danmark. Udseende Kroppen består af et stort antal næsten ens led, hvoraf de fleste bærer to par ben. Kun en enkelt
myriapode), se også myriade. Myria- ses sjældent som forled til måleenheder og er ikke et SI-præfiks. Måleenheden myriameter (10.000 m) svarer til den danske betegnelse metermil, der brugtes en overgang i Danmark efter metersystemets indførelse i 1907. Se også
myriapoder. Pauropoder er små, 0,5-1,5 mm, blinde og oftest blege jordbundsdyr med et par grenede antenner og 8-11 par ben hos de voksne. De lever bl.a. af svampehyfer. Hunnerne lægger æg; de nyklækkede unger har tre
det synspunkt, at chelicerater, krebsdyr samt hexapod- og myriapod-gruppen (sidstnævnte sammen med fløjlsdyrene) er udviklet uafhængigt fra en stamform uden leddyrkarakterer. Synspunktet prægede flere årtiers zoologilærebøger, navnlig i den engelsktalende verden. Læs mere i Den Store Danske zoologi leddyr
myriapoder; en enkelt art bliver dog 2-3 cm. De har ingen øjne, men et par trådformede antenner, 12 par ben og et par spindetappe i bagenden. Symfyler er jordbundsdyr, der lever af svampe, alger, mos, planterødder og frø. De