myokardieinfarkt
er vævsdød af en del af hjertemusklen pga. blodprop i en kranspulsåre. Læs mere i Den Store Danske hjertekransåresygdomme
er vævsdød af en del af hjertemusklen pga. blodprop i en kranspulsåre. Læs mere i Den Store Danske hjertekransåresygdomme
myokardieinfarkt. Oftest opstår koronartrombosen og dermed det akutte myokardieinfarkt uden relation til fysisk anstrengelse. Symptomerne er i reglen kraftige smerter bag brystbenet med udstråling til hals, kæbe eller arme ledsaget af åndenød, angst og eventuelt kortvarig besvimelse. Smerterne varer ofte
myokardieinfarkt), hjertesvigt og apopleksi (hjerneblodprop eller hjerneblødning). Ved let blodtryksforhøjelse er risikoen for komplikationer lille, men den øges med stigende blodtryksniveau. Ved sværere blodtryksforhøjelse kan også nyrerne beskadiges. Behandling forebygger i stort omfang disse komplikationer. Behandling af blodtryksforhøjelse Blodtryksforhøjelse undersøges
myokardieinfarkt), ved bedømmelse af hjerteklapsygdom, herunder uafklaret mislyd påvist ved hjertestetoskopi, ved mistanke om hjerteklapbetændelse, ved uafklaret årsag til brystsmerter og ved mistanke om blodprop udgået fra hjertet (emboli). Ekkokardiografi udført fra spiserøret er rutineundersøgelse som vejledning for kirurgen under
Hjerteinfarkt, (2. led infarkt), myokardieinfarkt, sygdom, som medfører, at en del af hjertemusklen går til grunde og omdannes til arvæv, se hjertekransåresygdomme.
myokardieinfarkt). Risikoen for at udvikle et nyt hjertestop er i denne situation stor, og brug af forebyggende lægemidler, fx betablokkere eller amiodaron, yder i reglen ikke beskyttelse nok. Indoperationen foregår på samme måde som indoperation af en almindelig pacemaker, og
myokardieinfarkt pga. blodprop (se hjertekransåresygdomme), men kan også være akut iltmangel pga. fremmedlegeme i luftvejene, elulykke, drukning eller forgiftning. Hjertestop pga. hjertesygdom er oftest led i hjerterytmeforstyrrelse, fx ventrikelflimren, men i enkelte tilfælde pumper hjertet ikke, selvom der ikke kan
er som regel en blodprop. I daglig tale anvendes betegnelsen oftest om et hjerteinfarkt (myokardieinfarkt), se hjertekransåresygdomme. Hvis infarktet ikke medfører patientens død, vil nekrosen under opheling blive erstattet af arvæv bestående af bindevæv, hvorfor organets funktion kan blive nedsat.
myokardieinfarkt). Dette skyldes ikke indholdet af koffein, men de kolesteroløgende stoffer kahweol og cafestol. Disse stoffer tilbageholdes imidlertid af et kaffefilter, hvorfor filterkaffe næppe har nogen ugunstig virkning på kredsløbet. Koffeinfri kaffe foretrækkes af personer, der bliver søvnløse efter indtagelse
myokardieinfarkt (se hjertekransåresygdomme), svækkelse af hjertemusklen pga. læsion, operation eller blodforgiftning, hjerteklapfejl, hjertetamponade og blodprop i lungerne. En patient med kardiogent kredsløbschok vil frembyde almene choksymptomer med lavt blodtryk, bleg, blåmarmoreret, kølig hud, hurtig, svag, evt. uregelmæssig puls samt desuden