muslingekrebs
er en klasse af 0,2-3 mm lange krebsdyr, som er lukket inde i en toklappet skal og derfor kan minde lidt om bittesmå, svømmende muslinger. Der kendes ca. 13.000 nulevende arter. Udseende Kroppen er kort og uleddet. Der
er en klasse af 0,2-3 mm lange krebsdyr, som er lukket inde i en toklappet skal og derfor kan minde lidt om bittesmå, svømmende muslinger. Der kendes ca. 13.000 nulevende arter. Udseende Kroppen er kort og uleddet. Der
muslingekrebs (Ostracoda); vandlopper (Copepoda); karpelus (Branchiura); Pentastomida (parasitter på især krybdyr); Ascothoracida (parasitter på koraldyr) og rankefødder (Cirripedia). Storkrebs inkluderer alle de større former og tæller med 37.000 arter ca. 2/3 af alle krebsdyr. Af de i alt 15 ordner
pga. overfladespændingen er i stand til at bære fx insekter som skøjteløbere og hvirvlere. Også på vandhindens underside lever mange neustonorganismer, såsom alger, encellede dyr, muslingekrebs, dafnier og ferskvandspolyppen Hydra. Blæregoplen den portugisiske orlogsmand er en af havets største neustonorganismer.
Ostracoder, (af gr. ostrakodes 'skalbærende', af ostrakon), d.s.s. muslingekrebs.
(Naturen i Danmark)
muslingekrebs og bjørnedyr. Den tredje er makrofaunaen, der omfatter alle større, flercellede dyr. De to første grupper er så lidt undersøgt i Danmark, at det ikke er muligt at skønne noget om, hvor mange arter der findes af dem i
(Trap Danmark)
muslingekrebs og foraminiferer, som kan optræde i tusind- eller millionvis på hver kvadratmeter vade. Større hvirvelløse dyr er også talrige, men da de fleste lever nedgravet i bunden, ser man ikke meget til dem. Muslinger optræder eksempelvis med en stor
(Dansk Biografisk Leksikon)
muslingekrebs, Ostracoda-Myodocopa I-III A&B, 1962-73, med en afsluttende oversigt over zoogeografien (1977). Til Vort lands dyreliv skrev P. store afsnit – om lakse-, torske- og fladfiskene samt krebsdyrene – og til Danmarks Natur om havbundens og de
(Naturen i Danmark)
muslingekrebs og nyligt bundfældede larver). Som eksempler på bestandsstørrelser, eller rettere bestandstætheder, dvs. antal per arealenhed, fra beskyttede sandbunde kan nævnes sandmuslingen og hjertemuslingen. Efter at sandmuslingens larver i juni-august har bundfældet sig, kan arten nå op på næsten
(Naturen i Danmark)
muslingekrebs og insektlarver. Til undervandsplanterne er også knyttet mange dafnier. Dafnierne betragtes normalt som planktoniske, men mange dafniearter lever faktisk i tæt tilknytning til planter, som de dels bruger til at hvile på dels til at gemme sig i for
(Naturen i Danmark)
muslingekrebs og brachiopoder. Det tyder på, at kalkstenen stammer fra et koralrev, der lå langs en tropisk kyst. Marine lag fra Sen Karbon er også fundet ved Oslo. De synes ikke at være aflejret i et isoleret hav i Osloområdet