muslet
Muslet, (ty. muschelig, af Muschel musling), om brudflade, som er buet som det indvendige af en muslingeskal.
Muslet, (ty. muschelig, af Muschel musling), om brudflade, som er buet som det indvendige af en muslingeskal.
muslet brud. Med mere end 90% kulstof er antracit det led i kulrækkens bjergarter, der har størst C-indhold. Antracit er svært antændelig, kræver meget ilt til forbrænding og brænder langsomt, næsten uden flamme og under kraftig varmeudvikling. Det dannes
muslet brud, men allerede ved lidt forhøjede temperaturer (50-100 °C) bliver beg blødt eller endog flydende. Beg har tidligere haft stor betydning som tætnings- og imprægneringsmiddel, fx i træskibe, samt som bindemiddel i briketter og i lerduer. I dag
muslet brudflade; farven er sort eller mørkebrun. Bitumen bruges først og fremmest som bindemiddel i vejbelægninger. En del bruges også, ligesom den flydende råolie, til fremstilling af gas, benzin, brændselsolie m.m., idet råvaren da først skal krakkes, dvs. nedbrydes til
muslede) brud; brudstykkerne er skarpkantede. Hårdheden er som glas, dvs. 6, og massefylden er 2,6 g/cm3. Flint er en meget finkornet bjergart (2-30 μm), der består af kvartskorn (SiO2) med tilfældig orientering, og som indeholder ca. 1 vægtpct
en ensartet, fløjlsagtig, dybsort farve. Hårdheden er 3, massefylden ca. 1,3 g/cm3. Den er en varietet af brunkul og har muslet brud. Gagat anvendes som smykkesten samt til rosenkranse og kunstgenstande. Den fås fra Spanien, Frankrig og Yorkshire, England.
muslet brud og er umagnetisk eller svagt magnetisk før opvarmning; efter opvarmning er det kraftigt magnetisk. Hæmatit findes almindeligt i bjergarter af alle aldre. De største hæmatitforekomster er af sedimentær oprindelse som de enorme forekomster ved Lake Superior i USA
muslet brud. De krystaloptiske egenskaber er ligeledes vigtige og anvendes til at identificere mineraler. I mineraler tilhørende det kubiske krystalsystem bevæger lyset sig med samme hastighed langs alle retninger i krystallerne; sådanne mineraler er optisk isotrope og har samme lysbrydning
muslet brud. Obsidian har til forskel fra begsten et lavt vandindhold og er ofte helt homogen, men ved begyndende krystallisation, devitrifikation, dannes kugleformede legemer af nåleformede krystaller, sfærulitter, der stråler ud i alle retninger fra et fælles centrum. Obsidian bruges
(Naturen i Danmark)
muslet brud og en hvid skorpe af omdannet flint. Lag af flintknolde følger kridtets oprindelige lagdeling. Flinten blev især dannet, hvor der var en koncentration af organisk materiale som i Thalassinoides-gravegange, hvilket forklarer flintknoldenes til tider ejendommeligt grenede form