kråse
muskelmave, er en del af fugles fordøjelsessystem.
muskelmave, er en del af fugles fordøjelsessystem.
muskelmave, også kaldet kråse, og en lang tarm. Frugtduerne omfatter dels de grønne papegøjeduer (Treron spp.) fra tropisk Afrika og Østasien, dels de mere typiske frugtduer (Ptilinopus spp.) og kejserduer (Ducula spp.) mfl. fra Sydøstasien, Australien og Stillehavsområdet. De grønne
muskelmaven. Disse plader er meget bestandige og findes ofte i fiskemaver. Foruden flæsketerningen forekommer 5-6 mindre arter af slægten Philine i danske farvande. De kendes på skallens mønster, raspetungens tænder og mavepladernes udseende. Alle lever på blød bund. Læs
muskelmaven (kråsen). Kråsens udformning afhænger i høj grad af føden. Den kan fx være næsten rudimentær hos frugtædere som tangarer, mens den hos fugle, der lever af "vanskelige" fiberholdige plantedele, er særdeles kraftig og tykvægget med en hærdet slimhinde, som
muskelmaven (kråsen). Fugle, der lever af fiberholdige plantedele, har en særlig kraftig og tykvægget kråse. Ved rytmiske sammentrækningen af kråsen males føden mellem småsten og andre hårde genstande, som fuglene har slugt. Fuglene sluger sten af en passende størrelse. Bl.a
muskelmave eller kråse med tykke muskuløse vægge. Hos fuglene er kråsen indvendigt beklædt med en hornagtig rivehinde, der kan være grønligt farvet af galde. Ved kråsens rytmiske sammentrækninger søndermales føden mellem småsten og andre hårde genstande, som fuglene har slugt
(Naturen i Danmark)
muskelmaven (kråsen), hvor føden finmales inden den passerer ud i tarmen. Arter, der hovedsageligt æder planter, har en større muskelmave end arter, der lever af dyr. Dykkeevne Dykænder er ikke lige gode til at dykke. Hvinand og troldand er kun