muskelcelle
Muskelcelle, (lat. muskel + celle), d.s.s. muskelfiber.
Muskelcelle, (lat. muskel + celle), d.s.s. muskelfiber.
muskelcellen danner en nervetråd med små endegrene nærkontakt (synapse) med muskelcellen; synapsen betegnes en motorisk endeplade. Nerveimpulsen udløser på dette sted frigørelse af signalstoffet (neurotransmitteren) acetylcholin, som ved binding til receptorer i muskelcellens membran, sarcolemma, åbner en kanal i receptormolekylerne
muskelceller har store bygningsmæssige ligheder med skeletmuskelceller (se muskel), men adskiller sig markant herfra, ved at alle hjertemuskelcellerne er indbyrdes forbundne med gap-junctions (se celle), hvorigennem elektrisk membranaktivitet, aktionspotentialer, forplanter sig fra celle til celle. Dette er grunden til
muskelceller og kirtelceller. Aktionspotentialet er nervesystemets primære signalmekanisme, i muskelceller udløser det kontraktion og i kirtelceller sekretion. Betegnelsen Aktionspotential kaldes undertiden aktionspotentiale, men denne betegnelse er fejlagtig, da et potentiale ikke er et elektrisk fænomen, men ifølge Den Danske Ordbog
muskelceller. Den er på størrelse med en middelstor pære; hos kvinder, der har født, er længden ca. 8 cm. Den smalle nederste del ligger delvis i vagina og kaldes livmoderhalsen. Livmoderens væg er inderst dækket af slimhinde (endometriet). Slimhindens udvikling
muskelceller aktin del af de kontraktile elementer i muskelceller; binder membranproteiner til intracellulære strukturer Proteiner kan kategoriseres i typer efter funktion. Proteiner, der er strukturelementer eller har kontraktil funktion, er ofte fiberproteiner; proteiner i de øvrige grupper er globulære proteiner
muskelceller har særlig mange insulinreceptorer. Insulin påvirker derfor lever-, fedt- og muskelcellers stofskifte og evne til at optage energigivende substanser som sukker, fedt og aminosyrer på afgørende måde. Insulin virker anabolisk, dvs. fremmer opbygning og hæmmer nedbrydning af energireserver. Det
muskelceller, hvor det katalyserer omdannelsen af kreatinfosfat og ADP til kreatin og ATP; det dannede ATP leverer bl.a. energi til muskelkontraktionen. Ved nedbrydning af muskelvæv frigøres kreatinkinase til blodet, hvor dets koncentration kan måles. Denne kan være let forhøjet over
aktin og tropomyosin de tynde filamenter i muskelceller. Når musklen skal kontraheres, stiger calciumionkoncentrationen i muskelcellen som følge af en nerveimpuls. Calcium bindes til troponin, hvorved virkningen af tropomyosin, der blokerer for muskelsammentrækning, ophæves, og muskelkontraktionen kan sættes i gang.
muskelceller og klarlagde ravsyres, fumarsyres og malonsyres katalytiske betydning for cellernes iltoptagelse, hvilket blev grundlaget for den senere opdagelse af cellernes citronsyrecyklus. Szent-Györgyi var professor i biokemi i den ungarske universitetsby Szeged 1932-1947. På grund af utilfredshed med