mursten
Mursten, almindelig brugt betegnelse for teglsten.
Mursten, almindelig brugt betegnelse for teglsten.
mursten. Begge dele gælder både i nye bindingsværksbygninger og som erstatning for gamle lerklinede tavl i ældre bygninger. De ubrændte lersten, som vi finder i gamle bindingsværksbygninger, er ikke det samme som ’brændte mursten’, der bare ikke er brændt, men
mursten Brændte mursten + puds Lerklinede tavl Der er fundet ubrændte lerstykker med spor af fletværk fra bronzealderen og jernalderen i Danmark, men lerkliningen går utvivlsomt længere tid tilbage. Da man både havde stemmejern og bor i bronzealderen, men ikke særligt
mursten. Mange steder lod man de moderne murede tavl stå med synlige mursten, for at vise det nye, prestigefulde materiale frem. Huse bygget af lerjord har mange forskellige betegnelser, verden over. I Danmark dækker termen 'lerhus' bedst, da de to
Mursten Fremstillingen af mursten har ikke ændret sig væsentligt gennem tiderne. Selvom formaterne skiftede, var der i lang tid tale om håndstrøgne sten med en lidt uregelmæssig overflade. Med fremkomsten af de glattere maskinsten i slutningen af 1800-t. blev
mursten. Derfor er det forhåndenværende materiale ikke repræsentativt, idet der er bevaret langt flest sakrale bygninger. Egypten var selvforsynende med utallige stenarter. Til byggeopgaver anvendtes hyppigst sandsten, kalksten, rød granit, kvartsit og calcit (alabast). Grave De ældste bevarede arkitektoniske elementer
mursten, letbeton eller beton. En sådan væg har dårlig varmeisolering, kan give fugtproblemer indvendig og er oftest ikke tæt over for slagregn. Den tunge facade kan også udføres som en hulmur, dvs. to mure med et mellemrum, der giver en
mursten. Fundamentet til en bygning er en rektangulær platform af stampet jord dækket af sten eller mursten. Træsøjler på stenbasis placeres på rækker og forbindes øverst af langs- og tværgående bjælker; disse tappes sammen og forstærkes med ganske få trænagler
mursten og i øvrigt træfarvet inventar. Inventar Størstedelen af kirkens inventar stammer fra indvielsen og er fremstillet efter tegning af kirkens arkitekt. Bænkene og prædikestolen er udført i træ, mens døbefonten og alteret er i gule mursten. Senere tilføjelser omfatter
mursten i tavlene. På de øvrige landhuse vinder de brændte mursten først indpas omkring 1850. Vi kan imidlertid være heldige stadigvæk at finde lerklinede tavl i ældre landbindingsværkshuse den dag i dag. Der er en interessant forskel på opbygningen af