mosegris
Mosegrisen er den største vildtlevende studsmus i Danmark og kan nå en vægt på op til 275 g og en længde (uden hale) på op til 20 cm. Den er udbredt i det meste af Europa og i Asien og
Mosegrisen er den største vildtlevende studsmus i Danmark og kan nå en vægt på op til 275 g og en længde (uden hale) på op til 20 cm. Den er udbredt i det meste af Europa og i Asien og
(Dansk Pattedyratlas)
Mosegris, Mosegris eller vandrotte, som den også ofte kaldes, forekommer over det meste af landet, dog med undtagelse af visse øer, hvoraf de største er Lolland, Falster, Møn, Læsø, Anholt, Samsø og Bornholm. Knoglemateriale viser at arten tidligere fandtes på
mosegrise, men de prøver altid at undgå hinanden, måske med duftstoffer. Muldvarpen som skadedyr I modsætning til mosegrisen lever muldvarpen udelukkende af animalsk føde, og der ses derfor ikke gnav i plantedele omkring dens gravsystem. Ved dannelse af muldskud og
mosegrise forårsage skade. Gnavere, fx mus, rotter og mosegrise, bekæmpes kemisk med rodenticider. Harer, kaniner, rådyr og hjorte kan lokalt være så talrige, at de forårsager skade. Inden for skovbruget bruges mekaniske afværgemidler som fx rør samt vildtafværgningsmidler til påsmøring
mosegrise, mågeunger og meget andet. Reden anbringes i et træ eller på klipper, og de ca. fem æg udruges af magerne i fællesskab. Ungerne fodres med opgylpet, halvt opløst føde. Fiskehejren er udbredt over store dele af Europa, Asien og
mosegrisen, men ingen arter er direkte havlevende. Føde Gnaverne er hovedsagelig planteædere, og mange arter tager især frugter og frø; også blade, rødder og knopper indgår i kosten hos en del arter. Der er kun få gnavere, der lever som
Jordrotte, se mosegris.
mosegris, bæver og bisamrotte. Mink lever af mindre pattedyr, frøer, fisk og insekter og kan også tage fugle. De er territoriale og afmærker deres territorium med ekskrementer og med duftstoffer fra særlige duftkirtler på hals og bryst. Når brunsttiden indtræder
mosegrise. Forår og efterår passerer mange svenske og finske rørhøge Danmark på vej fra og til vinterkvartererne, der ligesom for de danske fugle især ligger i Vestafrika. Ligesom andre rovfugle var rørhøgen genstand for en hårdnakket forfølgelse i 1800-tallet
mosegris eller vandrotte. I Nordskandinavien forekommer andre arter af rødmus og markmus foruden to slægter af lemminger. Studsmusgruppen deler formentlig forfader med hamstere, som således er deres nærmeste slægtninge, og er måske blot 5-8 mio. år gammel, fra Sen