morfologisk
Morfologisk betyder ‘som vedrører morfologi’.
Morfologisk betyder ‘som vedrører morfologi’.
morfologisk og syntaktisk nominalisering. Inden for morfologisk nominalisering kan man skelne mellem nominalisering ved orddannelse, hvor der dannes nye substantiver fx ud fra et verbum (spise > spisning), og nominalisering ved bøjning, hvor eksempelvis et verbum sættes i en bestemt
morfologisk enhed Da ord kan bestå af flere morfemer og forekomme i flere ordformer, fx hest, hesten, heste, hesten ..., defineres ordet morfologisk set som den størrelse, der kan etablere et sæt af bøjningsformer, et morfologisk paradigme, og det er karakteriseret
morfologisk bestemte typer, fx isolerende sprog som kinesisk over for flekterende sprog som de semitiske og de indoeuropæiske sprog. Fire sprogtyper Denne morfologisk baserede typologi fandt sin endelige udformning med A.F. Pott, som i 1849 inddelte sprog i fire typer
morfologiske forskelle og samtidig en reproduktiv barriere, således at de ikke kan udveksle gener. I mange tilfælde må systematikken udelukkende bygge på morfologiske karakterer, idet data om genetiske forhold mangler. Mange vidt udbredte arter kan inddeles i underarter, der oftest
morfologiske og molekylære data. Der er således foreslået en række helt forskellige stamtræer på basis af morfologiske karakterer. Nogle af disse stamtræer kan dog, sammen med data fra genet rbcL, sammenfattes i et enkelt stamtræ, hvor koglepalmer og Ginkgo er
morfologiske (strukturelle) forandringer. Sukkersyge (diabetes mellitus) hos yngre kan forklares ved nedsat insulinproduktion, men denne nedsatte produktion skyldes, at de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen går til grunde. Nogle morfologiske forandringer kan ses med det blotte øje eller i et almindeligt
morfologiske sammenligninger mellem befolkningsgrupper. Antropometri anvendes også inden for de medicinske videnskaber. Målene tages mellem en række udvalgte punkter på kroppen, ofte med særligt udviklede instrumenter. Den biologiske og funktionelle betydning af mange antropometriske dimensioner er dårligt belyst. Antropometri i
morfologiske artsbegreb, der understreger, at man skal kunne skelne mellem arter ved hjælp af karakteristiske træk i udseendet, og det genetiske eller biologiske artsbegreb, der betoner den reproduktive isolation (dvs. at arter består af individer, der ikke udveksler arvemateriale med
morfologiske, anatomiske og molekylære data (APG-systemet, af Angiosperm Phylogeny Group). Samme år offentliggjorde en forskergruppe en undersøgelse, der konstruerede et stamtræ på basis af rbcL-sekvenser fra mere end 2500 arter. Og i 2000 fremkom yderligere data fra forskere