morads
Morads, (af platty. moras (ty. Morast), af oldfr. maresc, mareis (fr. marais), lat. mariscum, af mare hav), sump; dynd; søle; uføre.
Morads, (af platty. moras (ty. Morast), af oldfr. maresc, mareis (fr. marais), lat. mariscum, af mare hav), sump; dynd; søle; uføre.
Morad 1785-1789 Jafar 1789-1794 Lotf Ali Qajardynastiet (1795-1925) 1795-1797 Aga Muhammad 1797-1834 Fath Ali Shah 1834-1848 Muhammad 1848-1896 Nasir al-Din 1896-1907 Muzaffar al-Din 1907-1911 Muhammad Ali 1911-1925 Ahmad
morads, hængesæk', beslægtet med eng, og with 'større skov'), tidligere hovedgård i Salling 22 km nord for Skive. Tilhørte fra 1400-t. til begyndelsen af 1620'erne slægten Skeel. Udflyttet og placeret på et firkantet voldsted omgivet af grave ligger
Suspect, 1-3 (1991-93). Sidstnævnte fik seersucces i Europa og USA og har i centrum den kvindelige kriminalkommissær Jane Tennison, spillet af Helen Mirren, der må kæmpe sig gennem et morads af bureaukrati, fortielser og mandligt hierarki, før hun kan opklare forbrydelserne.
(Trap Danmark)
morads. Han ejede og Bjørnkjær ved Æbeltoft og Helgenæs og Møllerup. Men han boede ikke på Møllerup. Han kom i spektakel med kongen om sin kone, men da han så havde slået kongen ihjel, så bygte han Dragsmur, tværs over
(Danmarkshistorien)
morads af mislykkede spekulationer, led bestandigt tab, som krævede endnu flere penge. De politiske virkninger af Albertis fald blev vidtrækkende. Fra alle sider haglede kritikken ned over regeringen og især dens leder, J. C. Christensen. Mens enkelte højremænd så sig
(Danmarks Oldtid)
morads af raadnende vindfælder.“ Uheldsvangert var det altsammen, og det var nok ikke sjældent, mente Martin A. Hansen, at jernalder folkene på vintermorgener kunne finde „deres døde okser liggende op ad husvæggen med strittende ben, vaade af tagdryppet“. Vist var
(Dansk litteraturs historie)
morads end sin hovedperson. Som hos så mange andre af tidens (og eftertidens) forfattere er identitetsproblemet anskuet udpræget mandligt. Og det er på det mest intrikate vævet sammen med forholdet til kvinden. Hun indtager den klassiske dobbeltrolle som luder og
(Dansk litteraturs historie)
morads. Hun spejler også her Pelle, men som en negativ udgave af proletarens gang på jorden. Det er klart de første dele af Ditte Menneskebarn, som påkalder sig størst kunstnerisk interesse, mens de sidste dele rummer en vis forudsigelighed i
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
morads af selvmodsigelser, der fik katastrofale konsekvenser for hende selv. Hendes skæbne har inspireret Adam Oehlenschläger til tragedien Dina, 1842. Beskrivelser og portrætter af Dina Vinhofvers Steffen Heiberg: Enhjørningen Corfitz Ulfeldt, 1993. Læs mere i Dansk Biografisk Leksikon Dina Vinhofvers