monumentalmaleri
Monumentalmaleri, (se monumental), vægmaleri (modsat staffelimaleri).
Monumentalmaleri, (se monumental), vægmaleri (modsat staffelimaleri).
monumentalmaleriet, dækker også ikonmaleriet (i den moderne betydning: tavlemaleri) og bogmaleriet. Ikonerne fik en stadig mere fremtrædende plads i de byzantinske kirker, især med etableringen af ikonostasen, den senbyzantinske billedvæg, der skjulte korpartiet for resten af kirken, og som findes
udviklede et illusionistisk monumentalmaleri af religiøst indhold, Antonio (1522/23-1587) malede også mest religiøse motiver. Vincenzo (1530/5-1591) udførte portrætter og religiøse billeder, men blev bedst kendt for genrebilleder med mange stilleben-detaljer, en nyhed i italiensk kunst inspireret af nordeuropæisk maleri.
monumentalmaleri ofte anvendte flere forskellige teknikker i samme billede. Kalkmaleri på våd kalkpuds med pigmenter iblandet kalkvand, fresko, er særdeles holdbart, hvad de mange velbevarede udsmykninger af kirker og paladser fra middelalderen og renæssancen vidner om. På tør puds malede
lang, 1,58 m høj og udført i en helt anden stil. Den viser episoder i helten Telefos' liv med relation til Pergamons grundlæggelsesmyte. Med sine angivelser af dybde, landskab og tidsfølge formodes Telefosfrisen at være påvirket af tidens nu tabte monumentalmaleri.
monumentalmaleri. Pergamonalteret blev fra 1871 udgravet af tyske arkæologer, bragt til Berlin og rekonstrueret i Pergamonmuseums første bygning, åbnet i 1901. I dag er det hovedattraktionen i museets nye bygning, der åbnede i 1930. Læs mere i Den Store Danske
Pär Siegård, 1887-1961, svensk billedkunstner. Han malede især stilleben i klare farver og med kraftige penselstrøg. Pär Siegård fik med sine vægmalerier til bl.a. kirker betydning for det svenske monumentalmaleri. Læs mere om svensk billedkunst.
(Dansk Biografisk Leksikon)
monumentalmaleri fik også hans studier over græsk kunst, ikke mindst tegningerne efter græske vaser (Den Hirschsprungske samling). Andre rejser til Italien maj 1886-maj 1887 for et akademistipendium og til Grækenland og Italien 1896 gav ham lejlighed til at uddybe
(Dansk Biografisk Leksikon)
monumentalmaleriet, og der er blevet budt ham betydelige opgaver på dette område. Af større arbejder kan nævnes: alterbilleder til Stevns frimenighedskirke (Forkyndelsen for Hyrderne, forarbejdet hertil belønnedes 1925 med Eckersbergmedaljen), samt til kirkerne i Eskilstrup, Bjerring, Skodborg og Skibet. Desuden
(Trap Danmark)
monumentalmaleri. Mens S. på kanalsiden har afbildet kendte personligheder fra datiden, har han på slotssiden skabt de første realistiske skildringer af danske arbejdere i monumentalt format. Kompositionen er klassisk i sin rytmiske fremadskriden, et sidestykke til Thorvaldsens Alexanderfrise inde i