monisme
Monisme er en filosofisk opfattelse, der går ud på, at tilværelsens mangfoldighed kan reduceres til en enhed, enten ved at det vises, at alt værende er af samme art, eller at det er underkastet samme sæt af fysiske lovmæssigheder eller
Monisme er en filosofisk opfattelse, der går ud på, at tilværelsens mangfoldighed kan reduceres til en enhed, enten ved at det vises, at alt værende er af samme art, eller at det er underkastet samme sæt af fysiske lovmæssigheder eller
monisme, der går ud på, at der kun eksisterer materielle ting og fysiske processer. En sådan monisme er reduktionistisk, idet den vil forstå alt eksisterende, herunder også bevidstheden, udtømmende ud fra fysisk-kemiske lovmæssigheder. Denne form for materialisme kaldes undertiden
monisme, hvor der kun er en modal og ikke nogen essentiel forskel på det sjælelige og legemlige. Materie er fortættet sjæl, og sjælen er fin og flygtig materie. Conway påberåbte sig en vitalisme, hvor alt i en vis grad er
Monisme Således havde Spinoza elimineret det dualistiske problem, som Descartes efterlod, nemlig problemet om forholdet mellem sjæl og legeme. For Spinoza findes forskellen kun i vores forestillinger, og han mener, at der i virkeligheden ikke er tale om andet end
monisme, der kun antager ét styrende princip, eller monoteisme i en bestræbelse på at forklare det ondes oprindelse uden at give den gode gud skylden for det. Den oldiranske dualisme øvede stor indflydelse på Mellemøstens religioner og endnu på den
Monist, (se monisme), tilhænger af monisme.
Monistisk, (se monisme), vedr. monisme; det modsatte af pluralistisk.
monisme (fx materialisme), dualisme og pluralisme. Det er vigtigt ikke at forveksle to adskilte spørgsmål: A) Findes der forskellige typer af substanser, fx det udstrakte og det tænkende? B) Findes der mange forskellige individuelle substanser af samme type, fx min
monisme'), den form for vedanta-filosofi, der navnlig er udformet af Shankara i 700-t. Ifølge advaita findes der en relativ og en absolut sandhed. Når vi tror at leve i en mangfoldig verden, skyldes det uvidenhed. Det eneste, der
monismen, der sætter grænserne for Satans selvstændighed. Men dette gudsbillede er samtidig med til at skabe behovet for en skikkelse, der i særlig grad har som opgave at bringe ulykker over mennesker (jf. dualisme). Den uretfærdige lidelse, som beskrives i