modisme
Modismen blev skabt i det sene 1200-tallet af Boëthius og Martinus de Dacia mfl. og holdt sig indtil 1400-tallet. Hovedtanken var, at den ydre verdens ting og hændelser hver for sig har flere modi essendi 'måder at være
Modismen blev skabt i det sene 1200-tallet af Boëthius og Martinus de Dacia mfl. og holdt sig indtil 1400-tallet. Hovedtanken var, at den ydre verdens ting og hændelser hver for sig har flere modi essendi 'måder at være
modismen, som ikke mindst danske lærde i Paris udformede i 1200-tallet. De beskrev sproget som en struktur der er ens for alle mennesker, selvom den kan manifestere sig forskelligt; valget mellem grammatisk forskellige udtryksmåder kunne forstås som forskellige måder
modismens antagelse af, at en fælles grundstruktur i alle sprog korrekt gengiver en korrekt erkendelse af den ydre virkeligheds struktur. Han søgte at redde modismen og udarbejdede bl.a. en teori om, hvordan selv meget abstrakte begreber (lat. intentiones) som universalitet
Modi significandi (Betegningsmåder), jf. modisme. Se også skolastik. Boëthius' bevarede værker har været under udgivelse på latin siden 1969 i serien Corpus Philosophorum Danicorum Medii Aevi; på dansk foreligger nu de tre tekster Verdens evighed. Det højeste gode. Drømme (2001).
modisme). Radikal skepticisme var fremmed for skolastisk filosofi; det mest radikale angreb på den erkendelsesteoretiske optimisme kom fra teologen Nicolaus fra Autrecourt. I den tidlige skolastik regnede man som regel med tre sprogcentrerede fag: grammatik, logik og retorik, men interessen
(Dansk litteraturs historie)
modisme – læren om betegnelsesmåder. Martinus de Dacia, eller Martin af Danmark, (ca. 1245-1304) skrev en standardintroduktion om betegnelsesmåderne, som blev ganske meget brugt i Frankrig og Italien. Han var lærer i Paris, men indimellem tjente han ligesom de fleste